Kære Puk
Jeg køber primært Familie Journal for at læse din brevkasse og blive lidt klogere på livet.
Tak til dig og læserne.
Nu vælger jeg så at skrive efter at have læst Bettinas indlæg i nr. 35 (hun lægger billeder ud af sit afdøde barn, red.).
Hun afslutter med, at hun ikke forstår, at moren til en afdød datter har brug for at dele det med perifere mennesker.
Når moren lægger opslaget op, tænker hun måske mest på de mennesker, som hun kender, og som også kender datteren. Så giver det jo god mening.
At andre viser hende deres deltagelse, varmer jo også og er måske med til at læge sorgen.
Jeg har blandt andet mistet to gamle forældre. Og jeg har sendt billeder af min mor på sms til mennesker, som jeg ved, holdt af hende.
Jeg har også fået lavet papirbilleder og delt ud.
Og jeg tror, jeg har gjort det for at dele min sorg over, at hun ikke er blandt os mere.
Men også for at dele glæden over, at hun engang fandtes her på jorden.
Læs brevet fra Bettina: Hun lægger billeder ud af sit afdøde barn
Det bedste for mig var, at jeg nåede at lave et 15-minutters interview med min mor, mens jeg også filmede hende med min telefon.
Det ser jeg, når jeg savner at høre hendes stemme.
Når Bettina skriver, at hun ikke forstår det, tænker jeg, at det behøver hun vel heller ikke.
Hun kan jo bare acceptere det.
Hvis vi skulle forstå alle andre menneskers handlinger, kunne vi da ikke få tænkt på ret meget andet.
At Bettina oplever, at moren ”svælger” i datterens død, får bare mig til at tænke på manglende rummelighed fra Bettinas side.
Før jeg mistede mine forældre, anede jeg ikke, at min sorg ville fylde så meget og så længe.
Så min medfølelse med andre mennesker i sorg er vokset enormt, efter at jeg selv har mistet nærtstående.
Annika
Kære Annika
Ved du hvad? Jeg er fan af dig!
Sikke et klart og fint brev. Du har sådan en fin pointe.
Hvis ikke man forstår andre menneskers handlinger, kan man nøjes med at acceptere dem. Hvor er det godt sagt.
En anden virkelig god ting, du bringer ind i brevkassen, er den lille idé med at lave et filmet interview.
Jeg savner mine afdøde forældre og ville gerne have haft en lille film med dem, som jeg kunne tage frem af og til. Ikke mindst for at vise den til mine børn.
Jeg vil ikke kommentere dit brev yderligere, for du har skrevet det hele.
Jeg vil bare takke dig for dit input.
Kærlig hilsen Puk
