Brev til Puk Elgård: Jeg tør ikke at køre i bil med min mand

 

Min mand gennem snart 20 år er næsten blevet stæreblind. Han nægter at erkende det. Han har briller, men de dur bestemt ikke længere. Han synes, det er for dyrt at få nye, og han bruger bare de gamle, han har.

 

Han kan ikke læse avisen eller se fjernsynet, men værst af alt så kan han simpelthen ikke længere se godt nok til at køre bil. Han bliver rasende, når jeg påpeger det. Men jeg tør simpelthen ikke at køre med ham længere. Det er farligt, og jeg er nærmest rædselsslagen.

 

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det, så han forstår det, og han bliver totalt ond i sulet, når jeg spørger, om jeg ikke skal køre.

 

Har du en idé til, hvordan jeg kan få ham til at indse, at det ikke kan blive ved med at gå?

 

 

 

Hør her! Det dér er slet ikke til diskussion. Din mand skal ikke køre bil. Punktum.

 

Hvis du sætter dig ind i bilen sammen med ham, så er du på en måde også ansvarlig, hvis der sker noget. Jeg ved, du har overvejet, hvad der kan ske, så jeg behøver vel ikke at minde dig om små børn på cykel eller hunde, der løber ud på vejen, barnevogne, der krydser gaden, eller ældre mennesker i en fodgængerovergang.

 

Der kan ske så meget, og du er helt klar over det. Derfor er det eneste rigtige at nægte at køre med ham. Hvis han sætter sin egen forfængelighed og nærighed højere end liv i trafikken, så må du sige fra og holde op med at køre med ham.

 

Han kan da for pokker bare få et par nye briller. Hvis ikke han forstår alvoren, så må du kontakte jeres læge og bede hende/ham om at indkalde til en synstest. Det går virkelig ikke, at han er ude i trafikken.

 

Selvfølgelig bliver han sur, når du påpeger det svigtende syn, for det er jo tab af kontrol og styrke, og det er der ingen af os, der kan lide, men i det her tilfælde, hvor liv er på spil, må du træde frem og tage diskussionen og konsekvenserne. Hjælp ham. Venligt, men meget bestemt, så han forstår, at han er god nok, selv om hans syn bliver dårligere.

 

Held og lykke og skriv gerne til mig, når I har aftalt tid til nye briller, så vi kan ånde lettet op.