Kære Puk
Vi blev forældre til en vidunderlig dreng for ca. tre måneder siden og er meget taknemlige og glade.
Alt er godt, bortset fra at vi nærmer os en barnedåb. Fornavnet er vi enige om. Vores søn skal hedde August.Men så er der efternavnet. Eller skal jeg sige efternavnene! For dem er der mange af.
Min mand har to efternavne, et fra sin mor og et fra sin far. Mine forældre er skilt, men tog aldrig hinandens navne, og derfor har de også to forskellige efternavne. Så der er fire efternavne i spil. Desuden er der på min fars side et ekstra familienavn som mellemnavn, og det skal puttes ind i midten af de fire andre navne.
Hvis vi ikke bruger det mellemnavn, vil det forsvinde, og det er et navn, som tegner familien på min side ret meget. Ingen af bedsteforældrene vil give sig. De nærmest forlanger, at vores søn får alle navnene, som dermed bliver bragt videre ind i fremtiden.
Jeg er helt bims og kan ikke overskue, at vores søn evt. kommer til at hedde August Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx.
Det er jo utroligt langt og unødvendigt. Men alle parter har svært ved at give sig, egentlig også min mand og jeg, så nu er situationen gået i hårdknude.
Hvordan tackler jeg det her? Hvad har andre gjort? Vi kan ikke være de eneste, der har oplevet dette mareridt. Det er lige før, vi bliver uvenner, alle sammen.
Kære Den totalt forvirrede
Rolig nu. Det gælder om at bevare fokus.
Husk, at hele miseren udspringer af en glædelig begivenhed og stor kærlighed. Ikke sidde fast i negative vibrationer og dumme diskussioner. Hold hovedet koldt.
Enten kan I vælge at kalde jeres søn alle fem navne og så udpege en gudmor eller gudfar, der kan holde tungen lige i munden og bestå den lille spiritusprøve, når alle de navne skal udtales ved døbefonten, eller I kan benhårdt skære igennem og vælge de navne, som I mener, passer bedst til jeres søn.
Jeg er selv døbt Marianne Puk Elgård Nielsen, men Marianne Nielsen er navne, jeg kun forholder mig til, når jeg bliver råbt op ved tandlægen. Sådan vil det nok også gå jeres søn, hvis I vælger alle navnene. Man finder jo et efternavn, man bruger mest, og resten står bare på diverse offentlige papirer.
Jeg synes, man skal vælge sine kampe, når det gælder familie. I bund og grund skal ingen andre end du og din mand bestemme, hvad jeres søn skal hedde. Men risikerer I at skabe ufred og sårede følelser, hvis I fravælger nogle af slægtsnavnene, skal I lige overveje, om det er balladen værd.
Jeg er stor tilhænger af at tage dramaet ud af alt. Jeg hader drama, det sætter sig i cellerne, og man bliver så træt. Alle kører op, og folk mister fornuften. Så kan man undgå drama, er det altid det, jeg sætter næsen i sporet efter.
Du spørger om, hvad andre har gjort i jeres situation, og det synes jeg også kunne være interessant at vide, så I læsere må gerne skrive til mig, hvis I har haft navnekrise i familien.
Held og lykke med dåben.
Mærk efter i maven, hvad der føles bedst, og fokusér så på jeres vidunderlige, lille dreng, resten er nærmest bare en slags matematik.
