Puk Elgård svarer hver uge på breve fra læserne i sin brevkasse i Familie Journal
Har du brug for et godt råd i en given situation, så skriv til Puk Elgård: puk@familiejournal.dk
Kære Puk
Vi er fire veninder, der kender hinanden fra folkeskolen.
Det er en pæn sjat år siden, vi gik ud derfra, men da vi genfandt hinanden på Facebook for syv år siden, klikkede vi med det samme, og derefter har vi været på tur en lille uges tid sammen hvert år − enten til udlandet eller et sted i Danmark.
Nu er der opstået et problem.
En af venindernes søster er blevet skilt fra en mand, der bankede hende, og hun er naturligvis fortumlet og ked af det.
Forleden spurgte veninden så, om hendes søster kunne komme med på næste tur.
Jeg kender søsteren og kan faktisk ikke så godt lide hende.
Hun drikker en del og ryger helt utrolig mange smøger.
Tanken om at skulle tilbringe en uge, som jeg længe har set frem til, med den søster, gør mig lidt irriteret.
De to andre veninder er heller ikke begejstrede, og vi overvejer, om vi kan sige til veninden, at vi ikke vil have søsteren med.
Vores ture er en lille oase og noget, vi går og glæder os til.
Vi arbejder en vis del ud af bukserne og ser frem til den tur for at lade op, men nu er det, som om der kommer en energisluger med, og det er vi ikke så glade for.
Hvordan siger vi det, uden at der kommer splid i gruppen?
Du råder jo tit folk til at sige fra, og vi står nu i den situation, at vi gerne vil sige fra, men vi ved ikke, hvordan man gør det på en pæn måde.
Ja, det er rigtigt, at jeg ofte råder folk til at sige fra, hvis de står i uoverskuelige problemer, og deres liv på den ene eller anden måde er gået i hårdknude.
Men jeg opfordrer lige så tit til, at folk ser ud over deres egen næsetip og udviser forståelse og næstekærlighed.
Du bliver ikke glad for mit svar, for jeg synes, I skal tage søsteren med.
Er det muligt, at hun drikker og ryger en masse, fordi hun har været gift med en mand, der bankede hende?
Det ville være forståeligt, hvis det er årsagen.
Jeg kan godt forstå, det er vigtigt for jer at lade op fra en travl hverdag, men man er nødt til at dele lidt ud af sine ressourcer.
I står over for en kvinde, der har kæmpet en hård kamp og måske endda har været i fare i sit ægteskab, og når man møder sådan et menneske, rækker man hånden frem og tilbyder hjælp.
Det er min holdning.
Hun har brug for, at livet smiler til hende, og hun skal lære at have tillid til andre igen.
Vi skal passe på hinanden.
Næste år er tingene nok tilbage ved det normale, og så kan I folkeskolepiger komme alene på tur igen.
Men denne gang har turen et overordnet formål: at udvise omsorg for et medmenneske.
God tur.
