Clairvoyante Britta er en moderne heks

Tirsdag, 24. juni 2014
af Claus Gjedsig, foto: Henrik Bjerg
Britta Astrup Elmstrøm kan se og tale med ånder. Som clairvoyant hjælper og vejleder hun folk med deres problemer, men hun kan også rense et hus for spøgelser og bruger nu og da stadig sit kunstner- og heksenavn, Tusnelda.
Heksetitlen er smidt på bålet, men navnet Tusnelda har Britta beholdt og bruger det blandt andet som forfatternavn på  forsiden af sin nye bog "Meditativ livsstil"
Heksetitlen er smidt på bålet, men navnet Tusnelda har Britta beholdt og bruger det blandt andet som forfatternavn på forsiden af sin nye bog "Meditativ livsstil"

Vi har netop fejret sankthans landet over, og mangt en heks er blevet sendt til Bloksbjerg. Men i Tirstrup ved Ebeltoft bor en moderne en af slagsen. Det er dog ikke så skræmmende, som det måske kan lyde: fortæller Britta Astrup Elmstrøm, 55, arbejder som clairvoyant, vejleder og sparringspartner. Hun bor sammen med sin mand, Elmer, er mor til tre og har fire børnebørn. Og så har hun hele livet haft den særlige evne, at hun kunne se og tale med ånder - eller spøgelser, om man vil.

Steen Kofoed er også clairvoyant. Mød ham her

Populære artikler på familiejournal.dk

Hørt fra børnOpskrift på chokoladekage til fødselsdagSødt ophæng med ugler til barnevogn

Healende evner

Hun vidste også tidligt i sit liv, at hun kunne heale og for eksempel fjerne kammeraternes hovedpine.

- Det faldt ikke altid i god jord, så jeg holdt generelt mine evner for mig selv, fortæller Britta, der aldrig ved, hvornår der dukker ånder eller spøgelser op.

- De er der bare lige pludselig. Det kan være, når jeg kommer ind i et hus. Så kan jeg se dem, som har boet der, og nu er døde. Jeg kan mærke, hvordan de har levet. Om det har været et godt og trygt hjem, eller om en af forældrene har været misbruger for eksempel af alkohol, eller der har været overgreb på børnene.

Oplevelserne fortsatte

Britta mødte i en tidlig alder sin første mand, blev gift og fik et barn. Da hun ventede barn nummer to, gik en drøm i opfyldelse: Parret flyttede ind i et lille idyllisk bondehus i en lille landsby i Sønderjylland.

Oplevelserne med ånderne fortsatte imidlertid, og Britta blev mere og mere overbevist om, at hun ville bruge sine specielle evner. Hun blev nemlig opsøgt af flere og flere, som gerne ville vide noget om dem selv og deres fremtid gennem hendes clairvoyance.

Mød en anden "spåkvinde", vølven Gudrun Victoria Gotved, her

- Jeg lavede jo næsten det samme som datidens hekse, så jeg "opfandt" heksen Tusmelda. Det var ment som en spøg og et festligt indslag i hverdagen.

Men det faldt ikke i god jord hos alle. Da hun fik job i Norddjurs Kommune, blev hun af visse kolleger beskyldt for at sprede sort magi på gangene.

Strømlinet heks

- Det var ikke lige den reaktion, jeg havde vente: At blive sammenlignet med de hekse, som blev brændt på bålene i tidligere tid. Så nu har jeg sendt Tusmelda på pension, men beholder navnet, fordi jeg synes, det er smukt.

- En moderne heks skal være mere strømlinet. Derfor er jeg på både Facebook og Twitter og har online-booking, siger hun.

Britta arbejder fortrinsvis fra hjemmet på Hybenbakken i Tirstrup, men tager også ud til sine kunder, for eksempel når hun skal rense huse for spøgelser.

- De er overalt, og nogle af dem kan altså være meget voldsomme, når de giver sig til kende. Mange kan ikke lide, hvis der sker store forandringer i det hus, hvor de engang boede, forklarer hun.

Negative oplevelser

Brittas har også opgaver for erhvervsfolk, som henvender sig, inden de starter et nyt projekt. En stor del er personer, som slæber på negative oplevelser som stress eller seksuelt misbrug i den sjælelige rygsæk.

- Jeg er glad, hver gang jeg kan hjælpe et andet menneske til at komme videre med sit liv i en positiv retning. Det betyder rigtig meget for mig, siger Britta.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.