Et hit med dåbsklude: Vi strikker sognet sammen

Jenny på 87 siger det ligeud: – Jeg var lige ved at tude, første gang jeg så en af vores dåbsklu­de blive brugt til at tørre dåbsbar­nets hoved med.

Og resten af flokken rundt om det hyggelige kaffebord i Had­sund Menighedscenter nikker og samtykker – det giver en god fø­lelse i maven, når det, man la­ver, kan bruges til noget me­ningsfuldt.

En halv snes damer fra Had­sund og omegn samles den før­ste torsdag i hver måned for at strikke bomuldsklude med smuk­ke, kirkelige motiver. De hører alle til den gråhårede del af me­nigheden, og de strikker til dem, der knap nok har hår på hovedet endnu.

Læs mere om dåbsklude her

Dåbsklude som minde

– Når et barn bliver døbt i en af vores kirker, tørrer vi barnets hoved med en af de strikkede dåbsklude, og bagefter får fa­milien kluden med hjem som et personligt minde om dagen og dåben, siger sognepræst Winnie Huus, 44, der sammen med den tidligere præstesekretær Anette Buchardt Christensen, 64, star­tede dåbskludecaféen sid­ste efterår.

Og de unge fa­milier på eg­nen kan roligt gå i gang med at produce­re flere børn, for damerne er godt med – stakken af dåbsklude vok­ser støt. De skal i snit lave 50 om året, og det kan de sagtens, for de snyder hjertens gerne og tager strikketøjet med hjem.

– Hvis man har valgt et indvik­let mønster, kan det være svært både at tælle, snakke og drikke kaffe, som en af dem indrømmer med et grin – det der med multi­tasking er lidt opreklameret.

Læs også: Hjertet har jo ikke demens

Vikles ind i hinanden

Idéen til at strikke eller hækle dåbsklude opstod for små to år siden hos sogne- og hospicepræst Ann Maj Lorenzen i Rønde, og siden har den bredt sig ud over det ganske land, så der nu strik­kes dåbsklude i mange sogne.

– En af kongstankerne i vores provsti er, at jo mere vi menne­sker kan blive viklet ind i hinan­dens liv, jo bedre. Derfor sam­arbejder vi med rigtig mange: Det kan være foreninger, forretninger, idræt, sundhedsvæsen, skoler, bede­mænd, pleje­hjem, spejde­re… Vi vil ikke være en isoleret insti­tution herop­pe på bakke­toppen, siger Winnie med tan­ke på, at den smuk­ke Hadsund Kirke tro­ner oppe på et af de højeste punkter i byen.

Winnie virker nu heller ikke til at være højt hævet over strik­kedamerne – de kan i hvert fald godt multitaske så meget, at de kan strikke og uddele kontante hug til sognepræsten på én gang.

– Ja, det var ikke så godt, siger 74-årige Etty med sænket blik og hentyder til, at Winnie i oktober, da damerne lige var gået i gang med at strikke dåbsklude, plud­selig også ville have strikket ju­lehjerter, der skulle uddeles ved julegudstjenesterne.

– Åhh, det var vel bare en snes stykker, prøver Winnie... men da­mernes hukommelse fejler ikke noget: – Næh, det var 500!

Kaospræster

Winnie indrømmer, at hun og de to kollegapræster har det med at få idéer i en lettere ukontrolla­bel strøm, og at de meget gerne trækker på sognets aktive strik­kere.

– Vi ved godt, at der er lidt kaospiloter over os tre præster. Vi må ikke give damerne stress, men jeg tør altså ikke love, at vi ikke gør det igen, siger Winnie, der tydeligvis håber på tilgivelse. Og at dømme efter damernes an­sigter skal hun nok få sin synds­forladelse... om lidt altså.

Læs også: Sofie blev dyrepasser og fandt kærligheden i England

I flere farver

En af de nyere idéer er, at der skal strikkes farveglade klude til minde om det dåbsjubilæum, der skal holdes i sensommeren for de børn, der blev døbt for fem år si­den. Mens dåbskludene holdes i den uskyldsrene hvide, får 5-års­børn mere kulør på deres jubilæ­umsminde – det viser garnnøg­lerne, der ligger øverst i Anettes tasker.

Winnie og hendes kolleger drømmer om at produktudvikle endnu mere på sammenviklin­gen af menneskeliv. De har pla­ner om at spørge om hjælp til at lave dåbsstager, og måske er det mænd, der skal på banen her.

Til dåbskludene har damerne 17 mønstre at vælge imellem, de fleste er designet af Ann Maj Lo­renzen, men Anette er så småt i gang med at omsætte Hadsund Kirkes logo til et strikkemønster. Mønstret dannes alene af ret- og vrangmasker.

Damerne vælger selv møn­ster, og kludene skal bestemt ik­ke være ens. Jo mere personli­ge, jo bedre.

– Vi inviterer altid dåbsbarnets forældre til en samtale inden då­ben, og der fortæller vi dem, at de blandt andet får en dåbsklud med hjem. Og de bliver hver gang me­get rørte over, at det er andre i sognet, der strikker til dem, si­ger Winnie Huus.

Læs mere om kvinden, der fik ideen til de strikkede dåbsklude