Fest med Dansktop Bingo Banko

Søndag, 27. august 2017
af Jannie Lykke Øberg, Fotos: Niels Hougaard
På Vesterbro i København ligger den gamle kirke Absalon, som i dag er et moderne forsamlingshus. Her spilles en helt usædvanlig udgave af banko. Man kunne kalde det: Banko møder dansktop. Og Familie Journal
 skulle selvfølgelig med.

Dansktop møder banko

”Hvorfooor går Louise til Bal. Hun ved, at det er farligt, det ender med et...” – Banko!

En kvinde i 40’erne rejser sig lettere forlegent og rækker sin ene arm i vejret. Fra scenen råber en kvinde i retrokjole ind i mikrofonen. Læs alt om Dansktop Prisen 2017 her >> – Jaaaah, vi har banko dernede! Og hele salen, der tæller omkring 200 mennesker i alle aldre, klapper den heldige op på scenen, mens de fortsat skråler med på sangen om Louises halvfrække eskapader.

Præmier med satire

Bankovinderen har vundet på én række, og som den kvikke måske har regnet ud, er det ikke tal fra et til ”Gamle Ole”, der skjules af de gennemsigtige blå, orange og røde poletter, der skal dække spillepladerne. Det er sange, som passer under den skønne, glade og folkelige paraply, vi kender som dansktoppen. Og det har selvfølgelig lokket Familie Journal med til dette torsdagsarrangement i Absalon i København – tidligere en kirke, nu et moderne folkehus. Se også: Tilbageblik på Familie Journal anno 1970 Værterne Luna Lykking på 23 år og 28-årige Sarah Sylvest står klar til at uddele den første af de seks præmiepakker, der med en vis satire følger dagens tema: ”Mormors kolonihavehus”. Første præmie, der uddeles, er skønhedspakken med rynkecremer, negleartikler og nylonstrømper. – Du får da også lige nogle chokoladekringler med. Og Kleenex som sidegevinster til dine naboer, siger Luna kækt. – Det næste, vi spiller om, er rengøringspakken, og jeg lover, der ikke mangler noget.

Fællesskab som fokus

Og så synges der igennem igen: ”Lille sommerfugl, lille sommerfugl...”. Ved samtlige langborde bevæger folk deres overkroppe fra side til side til tonerne af Bjørn Tidmands landeplage fra de glade 60’ere. Der er en større gruppe af yngre mennesker til stede i dag – ikke akkurat aldersgruppen, man umiddelbart forbinder med forsamlingshus, dansktop og banko. Men det er ikke desto midre dem, som synger allerhøjest, og de giver arrangementet lidt ekstra energi med dans på stolene og ved at puste sæbebobler ud i rummet med de store lysekroner og pangfarvede langborde. Mens vi venter på Dansktop Prisen 2018 - Oplev stemningen fra Dansktop Prisen 2017 her >> I to år har den gamle kirke fungeret som forsamlingshus eller folkehus, som de selv kalder det. Hver aften er der åben for fællesspisning, og næsten hver aften er der en eller anden form for arrangement. Der er de sjove, men også de mere seriøse, alle dog med fællesskabet som største værdi og fokus. Se Familie Journals dansktop-reporter Johan Isbrand på slap line med Pernille Højmark her: