Kære Puk
Jeg er bange for at miste min datter
Gert kunne ikke klare at se flere dø
Mandag, 28. februar 2011
af Redaktion
Gert Koch har set ikke færre end seks mennesker vælge døden foran hans tog. Til sidst måtte han opgive drømmejobbet som lokofører, fordi han ikke længere kunne holde til at gå på arbejde med frygt for, om han skulle slå nogen ihjel
- Kvinden gik helt roligt ud på skinnerne og satte sig på hug med ryggen til mit tog. Jeg opdagede hende først på 100 meters afstand, så selv om jeg udløste både fløjten og farebremsen, kunne jeg umuligt nå at stoppe i tide. Det var første gang, jeg så et menneske dø under mit tog, og i lang tid efter havde jeg det virkelig ad helvede til, fortæller den i dag 63-årige ekslokofører og nuværende stationsbetjent, Gert Koch.
Selvmord en del af jobbet
Ikke færre end seks gange har han set mennesker dø for øjnene af sig. Fra han var ung, var det Gert Kochs store drøm at blive lokofører, og da drømmen gik i opfyldelse, var én af de ting, han fik fortalt på skolen, at han skulle forberede sig på en dag at påkøre en selvmorder. Det var ikke et spørgsmål om det skete, men kun om hvornår.
Svært at leve med
- Selv om man er totalt magtesløs, når et menneske kaster sig ud foran toget, så spørger man uvilkårligt sig selv bagefter, om man kunne have forhindret det. Også selv om man er totalt uden skyld, så er det svært at gøre sig fri for den tanke, at det er mig, der har slået et menneske ihjel.
Effektiv behandling
Efter Gerts to første personpåkørsler, blev der indført krisehjælp hos DSB, og det benyttede han sig af.
- Jeg fik psykologbehandling, for det er ikke til at vide, hvor længe ens psyke kan holde, før den går i baglås, siger han og fortsætter:
- Jeg har haft kolleger, som blev så kede af det, at de knækkede sammen psykisk og begik selvmord. Så langt kom han heldigvis aldrig selv ud, men uden kyndig krisebehandling vil han ikke udelukke, at det kunne være sket.
Ingen vrede
Gert er hverken vred eller bitter på selvmorderne, for han tror ikke, de skænker det en tanke, at der sidder et andet menneske og overværer deres desperate handling. Selv fik han pludselig svær sukkersyge i slutningen af sin tid som lokofører, og årsagen tror han for en stor del skyldes de mange voldsomme påvirkninger. Det var også sygdommen sammen med frygten for nye påkørsler, som fik ham til at stoppe som lokofører.
Af: Erik Pedersen
Læs også
