Her er det ingen sag at gå i hundene …

Der bor en kat på Bløden i Frederikssund. Men det er ikke meget, man ser til den på gaden lige nu. Ikke efter at de nye beboere i nr. 33 flyttede ind. Huset kaldes Hundehuset, fordi beboerne i de 18 lejligheder er 18 hunde og deres 18 mennesker. Det kan godt være lidt overvældende for en kat, der plejede at have vejen for sig selv.

Malthe på 11 år bor i stuen. Heldigvis er der elevator, for han er 11 år, nærmest blind og temmelig stivbenet. Sådan er det at være en ældre puddel på næsten 80 hundeår. Hans menneske, Pia Hansen, har sørget for, at de to fik netop denne lejlighed, der er bygget til hunde, der gerne vil bo sammen med deres mennesker.

Faktisk er det Pias skyld, at der overhovedet findes et Hundehuset, for selv om hunde er kloge, kan de godt have brug for et menneske en gang imellem.

– Malthe og jeg kommer fra Amager. Da jeg blev alene, solgte jeg vores hus for at flytte her til Frederikssund, hvor min yngste datter bor. Jeg ville leje en lejlighed, og det er aldrig nemt, når man har hund, for det er forbudt i rigtig mange boligforeninger, siger Pia.

Pia Hansen flyttede til Frederikssund og fik arbejde som rengøringsassistent i et fitness-center. Her mødte hun entreprenøren Niels Martin Viuff.

– Du skulle tage og bygge nogle lejligheder til folk med hunde, sagde hun en dag til ham, da de faldt i snak på centeret.

– Først sagde han, at det var en fjollet idé. Der var da ikke nogen, der ville bo i en opgang, hvor der var hunde i hver lejlighed, mente han. Da der var gået 14 dage, havde han tænkt over det og kom tilbage til mig nede i centeret, og sagde: ”Jeg gør det sgu’”, fortæller Pia.

Førstevælger

Og så gjorde Niels Martin Viuff det. Han fik bygget en ejendom med 18 lejligheder og kaldte ejendommen Hundehuset.

Det må siges at være et meget luksuriøst hundehus. Lejlighederne har altaner, der er sikrede, så hundene ikke kan hoppe ud. Der er heller ingen parketgulve, der kan blive ridsede af hundepoter, for gulvene er lavet af beton. Lejlighederne er også lydisolerede, så man ikke kan høre, hvis nabohunden gør i flere timer ad gangen. Huset er dekoreret med hundepoter på facaden, og det er hundens navn, der står på lejekontrakten. Huset stod færdigt i 2019, og Pia og Malthe fik lov at vælge lejlighed først. Det var jo trods alt deres skyld, at ejendommen blev bygget, og lejlighederne blev da også lejet ud omgående.

Siden har Malthe og hans menneske nydt deres otium i Hundehuset.

Panelerne er lavet, så hunde ikke kan bide i dem, men det kunne Malthe heller aldrig finde på. Den slags hvalpepjat er han for længst ude over. Desuden ser han nu så dårligt, at hans mor har sat afskærmninger op ved bordben og skarpe kanter, så Malthe ikke kan komme til skade.

– Faktisk burde han snart gå med styrthjelm, siger Pia og ryster lidt på hovedet, men når man elsker sit kæledyr, så går man langt.

– Jeg har altid haft hund, og når Malthe en dag ikke er her længere, så skal jeg have hund igen. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden hund. Malthe er min bedste ven, og det har han været, siden han kom ind i mit liv, da han var en ung hund på omtrent et år. Jeg fik ham fra dyreinternatet, fordi hans tidligere familie, en børnefamilie, ikke længere havde tid til ham. Det havde jeg heldigvis, og vi har haft mange skønne år sammen, siger Pia.

– Vi går fire ture om dagen i de mange grønne områder her omkring. Den første tur er tidligt om morgenen, for Malthe sover gerne mellem klokken 6 og klokken 10 om formiddagen, men så er han også frisk, siger Pia.

Heldigvis er der elevator, så Malthe kan undgå trapperne, men der er alligevel et problem her i hundenes paradis.

Regntøj og mopse

– Malthe er en glad og venskabelig hund, men der er en bestemt hunderace, han simpelt hen ikke kan udstå: Han hader hunderacen mops, og så kan han godt hidse sig op, når han møder sådan en hund, siger Pia.

Der bor en mops i ejendommen. Når han kører med sit menneske i elevatoren og støder på Malthe, er Malthes dag fuldstændig ødelagt, selv om denne mops, så vidt vides, er en rigtig rar hund, men sådan er det med mennesker og hunde: Begge kan vi have vores faste idéer.

Og nu er det engang sådan, at Malthe hader mopser. Han hader også regnfrakker, så han knurrer fælt efter sit pæne regntøj, der hænger i entréen.

Pia købte det netop for at skåne sin ældre hund mod vind og vejr, men sådan ser Malthe ikke på det. Det er en ydmygelse, som han nægter at tage på.

Der er også et andet problem, men heldigvis et mindre et af slagsen: Ingen hunde i Hundehuset må veje over 45 kilo, så Malthe må holde lidt igen med godbidderne. Heldigvis er det ikke en regel, der gælder for menneskene.

Derfor er de firebenede beboere alle mindre hunde med gode manerer og med den rette vægt. Det vides ikke, om det også gælder de tobenede beboere, men fælles for menneskene i ejendommen er, at de alle elsker hunde, og det har givet nogle gode bekendtskaber.

– Vi er nogle stykker, der tit går ture sammen, og om sommeren hygger vi os også udenfor. Malthe har også fået sine egne venner, Gustav og Wilma, siger Pia.

Hvad hundene taler om, ved menneskene ikke, men Pia og de andre kvinder taler om vind og vejr, hunde og meget andet, og sådan går dagene i Hundehuset så hurtigt, fordi alle beboerne trives.

Derfor er der et nyt Hundehus på vej i Frederikssund: Den næste ejendom til hunde og deres mennesker står færdig til næste år. Der bliver plads til 68 hunde og deres tobenede bofæller, og der står allerede mange på venteliste.

Nu mangler der måske bare at blive bygget et hus til alle de katte, der nu må gå på listepoter i Frederikssund?