Hun kan slet ikke lade være: Joanna er hele byens nissemor

− Ja ja, nu kommer jeg.

Joanna trækker hurtigt nissehuen ned over det røde, krøllede hår og trisser let hen over det blanke halgulv. Det er næsten ikke til at høre hende, da hun i øredøvende stilhed kommer listende iført sine gode, gamle sivsko.

Egentlig bør vi slet ikke kalde hende for Joanna, for de fleste i og omkring Dybvad kender hende som Nissemor. Hende, der hver december spreder glæde og julestemning iført nissehue og juletøj, og som året rundt i for eksempel Brugsen bliver prikket på skulderen af store og små – bare fordi hun ér den søde, varme og rare kvinde, som navnet Nissemor symboliserer.

Derfor er det heller ikke underligt, at den store børneflok råber ”Nissemor”, så snart de får øje på hende, da hun kommer listende langs væggene i Dybvad Hallen. Med byens børnehave iført nissehuer og fordelt over hele det blanke halgulv er det bare sådan.

Julestemningen er til at tage og føle på. Med hår, der er lige så rødt som de julehjerter, der hænger rundtomkring i hallen, har Joanna julen inde under huden. Når hun fanger mikrofonen og taler til den energifyldte flok, er alle med ét tryllebundet og på lettere magisk vis både stille og faldet til ro.

Underholdt voksne

− Nu’ det jul igen, og nu’ det jul igen...

Flokken skråler, mens Joanna tripper frem og tilbage i de lyse sivsko til lyden af keyboardet ved siden af hende. Det er hendes makker gennem 35 år, Claus Coltau, der slår tonen an, og havde musikken ikke braget ud af højtalerne, ville man kunne følge med i skoenes taktfaste knirken. Med en rød julekjole på, som hendes mor i sin tid syede, står traditionerne i kø for at blive holdt i hævd.

− Jeg får en hurtig mening ud af det. Jeg behøver ikke at tænke på, om de nu var høflige og bare sagde, at de syntes, det var godt. Det vigtigste og det, man lærer, når man underholder børn, er, at man ikke bare kan komme og gøre noget halvt eller på rutinen, fortæller Joanna.

Oprindeligt leverede hun musikalsk underholdning for voksne sammen med Claus ved keyboardet. Men hun er ikke ét sekund i tvivl om, at det er den ligefremme tone og reaktion fra børnene, hun elsker og for alt i verden foretrækker. Så er det ligegyldigt, om det er 200, 100 eller 50 forventningsfulde øjne, der møder hende.

Læs også: Else og Christian sælger 10.000 juletræer hvert år

Lidt af et tilfælde

Joanna ”Nissemor” Johansen er historien om en kvinde, som med en indædt kærlighed til sang og musik er endt med at blive allemandseje i Dybvad og omegn – sågar hele vejen op til Sæby og Frederikshavn og ned til Hadsund og Aarhus.

Hvad der først var tænkt som en sidegesjæft til diverse suppe-steg-og-is-arrangementer, er endt med at blive Joannas hjertebarn. Gennem 35 år er hun hver november og december trukket i nissekostumet for at underholde børn såvel som voksne med julens klassikere til alt fra julefrokoster til juletræsfester.

På klingende vendelbomål er det med at holde tungen lige i munden for at kunne følge med, hvis man ikke selv er fra egnen. Men for børnene på gulvet er det ikke noget problem – de er helt med på, hvad både pangel, kavt og skauer betyder (hhv. noget, der let går i stykker, noget, der er træls/åndssvagt, og når skoene klemmer, red.). Her er Nissemor på hjemmebane og behøver hverken at forklare dansetrin eller sangtekster − alle er med på det hele, når turen går rundt om det til anledningen fine, pyntede juletræ.

Her får du opskriften på klassiske æbleskiver

Hele byens nissemor

− Jeg får energi, når jeg står der. Jeg kan jo ikke lade være, for jeg bliver bare så glad, når børnene er der.

I hallen synger Joanna, så loftet gynger, og børnene stemmer i, mens de små ben trisser rundt om juletræet. Mundvigene er for længst nået op til kanten på de nissehuer, som de fleste i dagens anledning har taget på. Det er ikke bare Joanna selv, der nyder, at Nissemor er blevet fast inventar i byen. Nej, børnene er så begejstrede, at de ikke er til at hive med ud i kulden og hjem fra hallen, da dagens gavmilde program er løbet igennem – naturligvis med flere ekstranumre, som det hører sig til her på egnen.

Læs hele historien i denne uges Familie Journal.