Husker du 1967?

Onsdag, 16. marts 2011
af Redaktionen
I næste uge kan du købe 1967-dvd’en fra DR’s ”Husker du...”-serie sammen med din Familie Journal. Det var den gang, The Beatles sang ”All You Need Is Love”. Men et år uden krig og had var det nu ikke. Også i Familie Journal gik fest og alvor hånd i hånd. Se bare her

1967 er året, hvor kronprin¬sesse Margrethe får sin grev Henri, som dermed bliver Danmarks prins Henrik. Men de rygter om demonstrationer mod brylluppet, med bl.a. røgbomber og hvide mus som midler, der vedholdende svirrer op til den glade begivenhed, er ganske betegnende for en tid, hvor grænser brydes, ungdommen har flyvske tanker, og mange "står af ræset" og dyrker østens mystik, stoffer og kærlighed.

Blomster, hash og Rasmus Modsat
Over hele verden, og også herhjemme, sætter unge mennesker blomster i håret og fejrer det, der går over i historiebøgerne som "kærlig¬hedens sommer". Også mange kunstnere sværger til hippie- og hashkulturen, mens kunstens Rasmus Modsat, Jørgen Leth, går helt andre veje, skriver sportsdigte og laver film med inspiration fra reklameverdenen.

Kup og krig
I Grækenland tager militæret magten ved et kup, og kong Konstantin flygter ud af landet. Og også i Mellemøsten går det voldsomt til, da Israel i løbet af seks dages intensiv krig udvider sit territorium med Golanhøjderne, Gaza, Vestbred¬den og Sinaiørknen.

Start din dvd-samling nu
Gennem i alt 20 uger giver Familie Journal i samarbejde med DR læserne mulighed for at opleve eller genopleve vores nyere historie: "Husker du…" er 20 medrivende dvd'er, der med baggrund i DR's store arkiv viser en perlerække af dokumentariske, sjove og underfundige klip fra ind- og udland i 1960'erne og 1970'erne: Dvd'erne, som hver dækker et historisk år, koster 43 kroner stykket.

Af: Johan Isbrand

Se her, hvad der prægede Familie Journals sider i 1967: