Det var en grå og tåget dag, da Ida skulle opereres. Tidligt om morgenen fulgtes hun med en god veninde i en taxa ind til Rigshospitalet. Til at begynde med i operationen blev Ida lagt i fuld narkose.
– Og det var jeg meget taknemlig for. Jeg frygtede lyden. Det må være helt forfærdeligt at lytte til, at de åbner ens hjerneskal.
– Lige da jeg blev vækket, tænkte jeg: Åh nej. Nu er det nu!
Umuligt ultimatum
Da Ida sad foran neurologen på Rigshospitalet og skulle have svar på sin biopsi, var meldingen fra lægen klar:
– Vi kan fjerne hjernetumoren, men du skal være vågen under operationen. Ellers kan vi ikke operere dig.
Det lyder som noget fra en gyserfilm, men ikke desto mindre var det Idas helt reelle ultimatum.
– Og for mig var der ikke noget alternativ. Hvis de ikke opererede, men lod tumoren sidde, ville den måske vokse og udvikle sig til kræft. Jeg kunne også risikere at blive lam. At ligge vågen under sådan en operation var da ikke noget, jeg så frem til. Men nogle gange skal vi noget, vi ikke har lyst til, og man må gøre det alligevel, siger Ida.
Ida Rothgarn er 52 år og bor i Hillerød. I det tidlige forår – helt bestemt den 14. marts – fik hun opereret en tumor ud af sin hjerne, imens hun var lysvågen. Og hele familien Danmark kunne se med i DR’s sundhedsmagasin, som fulgte operationen.
Det er nok bare stress
Det hele begyndte med en trykken i hovedet. Ida skulle finde et nyt sted at bo, og det var svært.
– Det var en meget stressende periode for mig – pludselig at skulle finde et nyt sted at bo og forholde mig til, at jeg ikke kunne blive boende i København. Jeg begyndte at få en voldsom trykken i hovedet.
Ida tog til lægen, og de var enige om, at det nok skyldtes stress. Men Idas storesøster har en kræfttumor i hjernen, og selv om det er ekstremt sjældent, at hjernetumorer er arvelige, ville lægen være på den sikre side. Hun fik foretaget en MR-scanning.
Ida har en af de mest almindelige hjernetumorer, som kaldes et gliom. Den sidder i et højrisikoområde, hvilket betyder, at den er tæt på vigtige dele af hjernen, som styrer vitale dele af kroppen. Derfor vil neurologerne have, at Ida er vågen og parat til at bevæge sig eller svare på spørgsmål, hvis de opererer i områder, som de er usikre på, om er sygt eller raskt væv. På den måde sikrer de, at Ida ikke mister sine sanser eller førlighed.
– Min største skræk var, at én af kirurgerne pludselig ville sige hovsa eller ups, siger Ida med et lille grin.
Arbejder allerede igen
Ida har for nylig fået svar på sin første scanning efter operationen.
– Neurologerne kan se, at der er ”noget”, dér hvor tumoren sad. Det er under 10 millimeter, og de ved ikke, om det er en rest tumor, eller om det er arvæv. Det kan man først se til min næste scanning om et par måneder. Men jeg kan jo ikke gå og bekymre mig, siger Ida.
Og det gør hun bestemt heller ikke. Allerede i juni begyndte hun at arbejde igen på nedsat tid.
- Jeg er så glad for at være tilbage på arbejde. De har været meget forstående over for min situation, siger Ida.
Læs hele historien i Familie Journal i uge 33
