Ingelises julemaerker

Mandag, 24. november 2008
af Ole V. Hansen
Ingelise Poulsen er mere end almindeligt interesseret i julemærker, og hendes samling er næsten intakt.

Julemærker er den helt store interesse for Ingelise Poulsen, der hjemme i Mørkhøj har samlet alle arkene fra 1978 frem til 2007.

Næsten intakt samling
Som ung havde hun ikke råd til at købe hele ark, men samlingen er efterhånden blevet intakt med de årlige genoptryk af tidligere julemærker. Ingelise glæder sig ikke alene over de smukke mærker, men især over, at hun støtter de fire danske julemærkehjem. Og så bruger hun også mærkerne på kuverter og kort med håndskrevne julehilsener. Hendes yndlingsmærke er for øvrigt julemærket fra 1945, der viser Dannebrog over sneklædte grane.