Hver gang Carina Leuenhagen Jensen har hjulpet en borger med at vinde en sag hos kommunen efter som regel flere års kamp, føler hun glæde. På borgerens vegne. En virkelig stor glæde.
– Jeg synes, det er så rart, når jeg kan se, at min hjælp og tilstedeværelse betaler sig. Faktisk har jeg indtil videre været med til at vinde alle de sager, jeg har været bisidder på, og det er vel en 40-50 stykker over de sidste fem år, siger den 50-årige vestjyde helt nøgternt og blottet for stolthed.
– Og så er der jo også dem, jeg har hjulpet på andre måder for eksempel med at skrive klagebreve.
Nogen vil sikkert tro, at Carina i dag er uddannet jurist eller sagsbehandler, men selv om de efterhånden kender ”mutter skrap” ret så godt ved Esbjerg Kommune, kunne det ikke være længere fra sandheden.
Ulykken ændrede alt
Carina er udlært i Føtex og i 1998 arbejde hun på et værtshus.
– Jeg var faktisk rigtig glad for det job. For ud over den tid, jeg fik med familien, kom jeg også tæt på en masse mennesker, som jeg kunne lytte til og snakke med om de ting, de tumlede rundt med.
En aften i 1998 kom hun ud for en ulykke. Efter noget tumult måtte hun udvise en gæst. Han ville ikke finde sig i at blive smidt ud af en kvinde og trak hende med sig, så hun faldt ned ad en trappe og fik knust hver en knogle i sit venstre ben. 17 brud og en læg, som havde rykket sig fri.
Hun kæmpede sin sag
- Da jeg efter halvandet år kunne gå uden hjælpemidler, var jeg ikke modvillig i forhold til arbejdsprøvning. Faktisk ville jeg allerhelst være fleksjobber, men de 15 timer, som reglerne dengang sagde, jeg skulle kunne arbejde, var ikke realistisk for mig.
- Jeg var konstant plaget af smerter – og er det stadig – plus en masse følgelidelser af, at jeg har gået, stået og siddet forkert i mange år på grund det brækkede ben. Jeg er ellers ikke typen, der giver op, og jeg er stædig, men jeg kunne simpelthen ikke.
Så hun kæmpede sin sag ved at sætte sig ind i alle paragraffer, der kunne vedrøre hende, og i 2003 fik hun endelig sin førtidspension.
Nu kæmper hun andres sager
– Jeg bryder mig ikke om, når folk behandles urimeligt eller uretfærdigt, siger Carina, hvis viden og netværk er vokset stødt, efter at hun for ni år siden kom på Facebook.
Carina er aktiv flere steder på Facebook, men særligt i grupperne ”Gensidig forsørgerpligt – nej tak” og ”Bedre vilkår for førtidspensionister” kan man opleve den beskedne jyde i aktion.
Hver dag ligger der minimum 10 private beskeder til hende fra folk, der har brug for rådgivning, hjælp til at tyde eller skrive breve, hjælp til at genetablere kontakt til kommunen eller tage med til et møde. Nogle gange har de bare brug for en, der gider lytte til deres bekymringer, og det gør hun gerne.
– Jeg ved næsten ikke, hvor de sidste 10 år er blevet af, for jeg har virkelig haft travlt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det ville blive så omfattende, men jeg er virkelig beæret over, at folk taler så godt om mig.
