Jeg blev en sur, gammel dame

Lørdag, 3. april 2010
af Redaktion
Hanne Rolsted Jensen kunne dårligt kende sig selv, da hun første gang som kun 35-årig kom i overgangsalderen efter chok over sin mors død. Det kostede kæresten, og hormoner senere røg hun – nyforelsket – ind i en ny omgang, da hun mistede sin far. Al sin erfaring øser hun af i bogen ”Hedeturen”…
Foto: Birger Vogelius
Foto: Birger Vogelius

Af Greta Johannsen

Hanne Rolsted Jensen er et menneske, der har styr på tingene, især detaljerne. Derfor mente hun også, det var hendes pligt at advare sin nybagte ægtemand, Kim, om, at hun muligvis ville forvandle sig til en rappenskralde inden for ganske kort tid, ligesom det heller ikke var utænkeligt, at hun skulle blive et storsvedende, følsomt ringvrag.
Det handlede om overgangsalderen, som hun mente, nok snart ville indfinde sig i familiens hjem i Brønshøj.
Det tog manden nu ganske roligt. Hvis han frygtede noget, var det i hvert fald ikke overgangsalderen - og slet ikke Hanne.

VIND EN HEDETUR

Vi trækker lod blandt brugerne om 15 eksemplarer af Hannes bog "Hedeturen".
Så har du lyst til at blive inspireret af en kvinde, der ved, hvad hun taler om, så se her

To overgangsaldringer
- Jeg kom i overgangsalderen første gang, da jeg kun var 35 år. Jeg mistede min mor, og chokket udløste simpelthen hormonforandring. Jeg fik en hormonbehandling, for det var klart for tidligt at gå i overgangalder.
Fire år senere skete det samme igen, da jeg mistede min far, og denne gang fortsatte jeg med hormonerne, for jeg var ikke voldsomt begejstret for mig selv i udgaven uden hormoner.
Jeg var forvandlet til min egen, sure tvilling, og det var ikke en nem sag for min daværende kæreste at være kæreste med mig.

MIN ITALIENSKE DRØM

Programmet "Min italienske drøm", som Hanne blev producerede, husker du måske.
Men hvad er der egentlig sket med vinderparret Casper og Josephine?
Det kan du nemt finde ud af, for hver uge skriver Josephine en blog her på siden....

Accepter, ungdommen er forbi
Hanne er journalist og arbejder inden for tv-branchen, hvor hun bla. har produceret "Min italienske drøm". Men nu har hun altså også skrevt bogen "Hedeture", hvor hun deler ud af sine erfaringer omkring den frygtede overgangsalder. Bogen er fyldt med ekspertinterviews, der - også - handler om at sige farvel til den ungdom, der var, men også om at sige god dag til et nyt liv, der kan blive mindst lige så spændende som den første del. Allervigtigst er det at se fordommene i øjnene og aflive dem. Også ens egne…
- Det vigtigste er at acceptere, at ungdommen er forbi.
Din krop ældes, og det nytter ikke at kæmpe for et urealistisk selvbillede.
Du kan få nøjagtig alle de skønhedsoperationer, du vil, men jeg tror, man må gøre op med sig selv, hvor meget man vil gøre for at opretholde et ungt billede af sig selv. Et billede, der kræver mere og mere hårdt arbejde.

Hanne med sin
mand, Kim

En rigtig god tid
- Endelig synes jeg, der er mange fordele ved overgangsalderen. Alene ordet!
Du er på vej væk fra ungdommen, på vej til en ny fase, og det kan blive en rigtig god tid.
Min datter er 16 år og på vej ud i sit eget liv; det passer fint med, at mit yngelplejeinstinkt heller ikke er så stærkt mere.
I min alder er jeg parat til at gøre mere for mig selv og finde ud af, hvad jeg egentlig vil, både privat og arbejdsmæssigt, og her kan det stadig være tabu at være kvinde +50 på arbejdsmarkedet. Men jeg vil simpelthen ikke finde mig i at blive kasseret, fordi jeg ikke er ung længere.
Samtidig tror jeg også, det er nu, jeg skal prøve nogle nye ting.
Udover at være forfatter til bogen holder Hanne foredrag om overgangsalder og er med på hjemmesiden minandenungdom.dk.
Kort sagt ved Hanne en hel masse om overgangsalderen - også om alt det, vi ikke snakker højt om.

Vil du vide mere om overgangsalderen?
Kirsten Aarslev forklarer og kommer med et bud på, hvordan du kommer godt igennem den svære alder