Jeg overlod mine børn til deres far

Mennesker skal i reglen ikke have udvekslet mange høflighedsfraser,før de begynder at tale om deres børn. Det kender 42-årige Nadia Lazrak alt til. Og hun møder mange mennesker i sit job som butikschef i Matas. - Når de spørger til mine børn har jeg de største problemer med at få over mine læber, at de to yngste bor hos deres far, fortæller Nadia, der for to år siden kastede håndklædet i ringen og overlod sit yngste "kuld", Magnus og Daniel på syv og ti år, til deres far.

Hvad mener du?

• Kan en mor give afkald på sine børn?
• Kunne du gøre som Nadia?
• Kan en far udfylde mors rolle i hverdagen?
• Er det alt sammen kun blege erstatninger for "den ægte vare", en kernefamilie?
Bland dig i debatten på familiejournal.dk

Større behov for privatliv
Da de yngstes far og jeg gik fra hinanden i 2005, tog jeg hele flokken med mig, fortæller Nadia. - I starten gik det udmærket. Men som børnene blev ældre, begyndte det at knibe. Pludselig var de ældste nemlig teenagere med større behov for privatliv end hidtil. Og jeg begyndte så småt at mærke mine egne begrænsninger i forhold til at opfylde fire drenges behov. At tegne og spille kort rakte ikke længere som fælles sysler

Ringede børnenes far op
- Det var min kæreste Michael, der første gang nævnte muligheden for, at de to yngste kunne flytte hjem til deres far. Og jeg blev tosset! Men noget havde hans bemærkning plantet i mig. - Det følgende halve år blev alt, hvad der handlede om mentalt overskud til børnene og kvalitet i samværet med dem vendt og drejet i mit hoved. Efter et halvt års overvejelser var jeg klar til at ringe drengenes far op. Det første, han spurgte om, var, om jeg nu også var sikker på, at det var det, jeg ville? Drengene skulle jo rykkes ud af deres rammer og set ud fra det perspektiv var der ingen fortrydelsesret. Alt det havde jeg overvejet og enden på det hele blev, at de flyttede efter i alt to og et halvt år hos mig.

Hjælp på nettet

Er du weekendmor? Se www.weekendmor.dk og www.sammenbragte-familier.dk. Her kan man finde råd om delebørn og beslægtede emner.

En dårlig mor?
I en periode følte jeg en kæmpe lettelse over arrangementet. Men da den havde lagt sig, dukkede tvivlen frem: Har jeg svigtet? Er min beslutning nu den rigtige? Og hvad vil den betyde for børnene? Jeg var en dårlig mor, da jeg havde dem alle fire. Er jeg en lige så dårlig mor nu? Daniel og Magnus er hos Nadia hver anden weekend og til tider også i længere og mere uregelmæssige perioder. - Ja, der er fuld fart på, og det er skønt. Men det skærer mig i hjertet, når drengene siger, de har savnet mig. Jeg savner jo også dem i hverdagen.

Kan en mor afgive sine børn?

For min eller børnenes skyld?
- Spekulationerne stopper aldrig. For hvis skyld har jeg gjort det? For min egen? Min kærestes? Konklusionen er altid, at det er for min og mine børns. Men først, når de er blevet voksne, vil jeg formentlig kunne tale det grundigt igennem med dem. Og dermed måske én gang for alle få fred med mit valg, filosoferer Nadia Lazrak.

Af Johan Isbrand

Læs også:
Nogle gange råber vi højt