Jeg slapper af, når jeg støvsuger

Fredag, 5. marts 2010
af Redaktion
I den kommende uge får danskerne nye sider af den populære politiker at se, når han, modellen Jackie Navarro, skuespilleren Jan Linnebjerg og chefredaktør Anette Kokholm på skift skal lave middag til hinanden i ”4-Stjerners Middag” på Kanal 5
Foto: Birger Storm
Foto: Birger Storm

Af Johan Isbrand

Hvilket barndomsminde har gjort størst indtryk på dig?
- Jeg er opvokset på landet i Vestjylland - i et landmandshjem med 16 tønder land.
Det har været en del af min barndom at passe dyr, hakke roer og i det hele taget hjælpe til.
Der er noget trygt ved at have en rolle og mærke, der er brug for en. Jeg fik mange gode samtaler med de voksne, når jeg gik rundt sammen med dem. Og så lærte jeg, at fra det øjeblik, hvor man begynder at føle sig træt, og til man ikke kan mere, er der et godt stykke vej.

VIND EN 4-STJERNERS MIDDAG

Villy Søvndal folder sig ud, når han sammen med modellen Jackie Navarro, skuespiller Jan Linnebjerg og Familie Journals chefredaktør Annete Kokholm, på skift skal lave mad til hinanden i uge 9 på på Kanal 5.
Læs mere om programmet "4-Stjerners Middag" her

Du kan også deltage i konkurrencen om en 4-stjerners middag til en værdi af 3.500 kr. på gourmetrestauranten Kong Hans.
Læs mere her

Hvem har betydet mest for dig?
- Min far var et klogt menneske og et omvandrende bevis på, at der ikke er nogen lineær sammenhæng mellem uddannelse og visdom.
Han og jeg var ikke politisk enige, men havde de grundlæggende træk til fælles. Dem, der handler om, at vi mennesker skal tage ansvar, opføre os ordentligt og som udgangspunkt være glade.
I samme forbindelse vil jeg også fremhæve min mor, som var glad af natur og et sødt menneske.

Hvordan slapper du bedst af?
- Med huslige sysler såsom at støvsuge, slå græs, plukke ukrudt eller save brænde.
Som gammel idrætsmand har jeg et behov for at være fysisk i gang.

TILBUD PÅ LÆKRE TING TIL DIT KØKKEN

Farverige melaminskåle, kun 199 kr.

Pyntende viskystykker med fine mønstre, 2 stk. 64 kr.

Kogebogen Ofelia, hvori de kredser for råvarerne, kun 120 kr.

Er køkkenkunst og mad noget, du prioriterer i din tilværelse?
- Ja. Jeg spiser ude en stor del af ugens dage, så når jeg endelig er hjemme i weekender og ferier, kan jeg godt lide at gå i køkkenet.
Med min kone, mig selv og børn på 16, 18 og 20 år er der en betragtelig flok at lave mad til. Og en ganske særlig fornøjelse er det at kokkerere til et par store drenge med en helt forrygende appetit!
Jeg holder mest af at lave klassiske, danske retter: lammekølle, oksesteg og dansk bøf. Men det bliver også til en hel del pastaretter med kylling.

VILLYS KONKURRENT

Villy serverer lam, når de kendte gæster kommer på besøg, men det er en hård konkurrence, hvor man ikke kun bliver dømt på menuen, men også værtsrollen og underholdningsværdien.
Se her hvordan det gik, da Villy og de andre var på besøg hos Jan Linnebjerg alias Pyrus.

Hvad er din egen livret?
- Det, som man vil se mig lave i tv-programmet, kommer tæt på. Jeg er vild med lam, og her om vinteren må der gerne være nogle rodfrugter inde i billedet. Og noget salat.
Jeg spiser i det hele taget ret sundt og er ikke nogen stor ynder af søde sager

VILLY SØVNDAL

Født: 4. april 1952 i Linde
Bopæl: Kolding
Stilling: Partiformand
Ægteskabelig status: Gift med Laila Rifbjerg
Børn: Anna Sofie, 20, Asbjørn, 18, og Mads, 16

LÆKRE OPSKRIFTER
Kardemommescones
Kokospandekager med pærer
Kylling med sesambagte jordskokker