Kjeld er en frygtløs mand –heldigvis

Man kan ikke bilde børn alt ind. Og Zakarias på 14 år er et særlig opvakt barn. Da hans mor sagde, at en kollega ville komme til middag, og at det betød, der skulle dug på bordet og levende lys, vidste han, at der var noget helt galt. 

Da der så dukkede en mand op ved døren, vidste han bare, at det her var i hvert fald løgn. For mænd kunne da ikke arbejde på et plejecenter og være kollega med hans mor, der er social- og sundhedsassistent?

Men jo, det kan de faktisk godt,  og det var ikke det eneste usædvanlige ved Kjeld Hansen i Solrød. Han er sosu-assistent ligesom Pernille, men han kan også lave mad, han kan godt lide børn –  faktisk er han ikke engang bange for flere børn ad gangen.

Derfor er han Pernille og børnenes bedste bud på en værdig julekurvsmodtager, for Kjeld blev andet og mere end mors kollega. Men nemt var det bestemt ikke, for Pernille Kølle var ikke særlig interesseret.

– Jeg havde arrangeret vinsmagningsaften på vores fælles arbejdsplads. Det skulle kun være for personalet, og så kom Kjeld alligevel og spurgte, om han måske kunne tage nogen med? Nej, sagde jeg og tænkte ved mig selv, at han var da en irriterende mand, der ikke kunne forstå en besked.

Giv et abonnement på Familie Journal i julegave

Færdig med mænd

Faktisk tænkte Pernille dengang for et år siden mest på mænd som irriterende skabninger, som man skulle undgå. 

Hun var alene med fire børn, og hendes indtryk af mænd var, at hun simpelthen ikke havde tid til at passe en mand, som om han var hendes femte barn. Hun ville klare sig selv, og det ville hun bevise, at hun kunne.  

Kjeld på sin side havde lagt mærke til Pernille. Han var selv fraskilt og havde Cecilie på 16 år. Han var en stille og rolig mand, og nogle gange er der ikke plads til den slags mænd her i livet: Man lægger simpelthen ikke mærke til dem, fordi de højtråbende mænd skygger for dem.

 Men Pernille lagde mærke til Kjeld, for han viste sig at være mere stædig, end hun havde regnet med.

– Da vi havde haft vinsmagning, hvor jeg havde skulet efter ham, spurgte han mig, om jeg ikke gav en kop kaffe? Jeg tænkte, at det kunne der vel ikke ske noget ved, og sagde ja, han kunne da godt komme hjem til mig til en kop kaffe. Det var der så mange af mine andre kolleger, der gjorde, så hvorfor ikke Kjeld. Han var jo også bare en kollega.

Derfor dukkede Kjeld op hjemme hos Pernille en eftermiddag. Det var en af de sjældne dage, hvor det kun var Pernille og Victoria, der var hjemme. Babyen var kun syv måneder, og Pernille var stadig på barselsorlov, så det var meget naturligt. 

Læs også om en sej farmor

Men hvis hun regnede med, at en baby kunne skræmme Kjeld, tog hun fejl – faktisk findes der  nok ikke mange, der ville lade sig skræmme af en meget yndig Victoria.

– Jeg syntes, jeg ville være ærlig lige fra begyndelsen, så han ikke skulle gøre sig nogen forhåbninger. Jeg fortalte ham, at mine børn var det vigtigste i mit liv. At jeg ikke kunne  have en kæreste overhovedet, for det havde jeg ikke tid til. Jeg skulle jo både på arbejde, lave mad og støvsuge derhjemme. Og så var han også alt for gammel til mig – der var faktisk ikke det, jeg ikke sagde, husker Pernille.

Pernille er 39, Kjeld er 51, så det var jo ikke, fordi han var parat til at gå på pension endnu, mente Kjeld. 

Støvsuge kunne han da også godt, og lave mad var vel heller ingen hindring for en moderne mand. 

Faktisk foreslog han, at han godt kunne komme igen og støvsuge, hvis det var det, hun havde brug for? 

Så kunne Pernille ikke finde på flere undskyldninger.

Aldrig mere

– Det var jo også bare dårlige undskyldninger, det vidste jeg godt, men jeg turde ikke lade en ny mand komme ind i mit liv igen. Drengenes far og jeg har et godt samarbejde, men det havde været noget helt andet med Victorias far. Jeg havde  troet på det forhold, og jeg havde troet på det alt for længe. I lang tid kunne  jeg  ikke engang se, at det ikke var godt, hverken for mig eller mine drenge. Victoria var  måske også et forsøg på at få det til at fungere, selv om jeg til sidst godt vidste, at der ikke var en fremtid for vores forhold. 

– Somme tider finder man sig i meget alt for længe, fordi man simpelthen ønsker sig kærligheden så stærkt. Så er det svært, når man til sidst opdager, at kærligheden er slut. Derfor havde jeg ikke tiltro til, at der skulle dukke en mand op, som jeg kunne elske, og som bare ville elske mig. Måske kunne jeg finde en ny kæreste, når Victoria fyldte 18 år, siger Pernille.

En særlig gæst

Selv om Kjeld er en tålmodig mand, havde han alligevel ikke tænkt sig at vente så længe. 

Han lagde en ny plan: Når han nu ikke måtte komme og støvsuge, ville han da gerne komme forbi Pernille og børneflokken ved spisetid, så skulle han nok lave mad til dem alle. 

Det kunne Pernille ikke sige nej til, for det er ikke kun hos mænd, at vejen til hjertet går gennem maven – det gælder også for børn og kvinder.

Den dag, Kjeld skulle komme, fik drengene ordre på at rydde op, Pernille lagde dug på bordet og fandt et par lys frem, og drengene så vantro på hinanden: Det her kunne ikke bare være en kollega, og de mumlede indbyrdes om, at det måske kunne være en ny kæreste. 

Pernille nøjedes med at sende dem det blik, der betyder, at nu skal vi ikke tale mere om det.

Og så ringede Kjeld endelig på døren. 

Læs også om Melia

En høj, slank mand med et lidt genert smil og sommerfugle i maven, for selv om han i grunden er en frygtløs mand, er det alligevel overvældende, når fire børn betragter en meget indgående.

Men han vandt første runde den aften: Kjeld lavede schnitzler, paneret på den helt rigtige måde, og tvang ikke nogen til at spise deres grøntsager. Desuden vidste han noget om fodbold, og det havde der været stor mangel på, mente Tobias.

Efter den dag gik det stille og roligt, men det betød ikke, at Kjeld pludselig flyttede ind. Der var meget, der skulle på plads inden da:

– Jeg blev jo også selv forelsket i den stædige mand, og derfor blev jeg mere og mere umulig. Jeg spurgte ham 1.000 gange, om han virkelig mente det alvorligt, for mine børn skal ikke svigtes igen. Jeg har stillet krav og været totalt kontrollerende i lang tid, for jeg turde ikke tro på det indlysende: At Kjeld bare er en mand, der elsker mig og børnene, siger Pernille.

Sådan er det nemlig med Kjeld. Han har forelsket sig dybt og inderligt i den afvisende mor til fire, og han har også forelsket sig i de fire børn, der altså fulgte med – og heldigvis er hans datter, Cecilie, præcis lige så rummelig og børneglad som Kjeld, så når alle er samlet, er de en familie på syv. 

Gode frikadeller

Det handler om at være rummelig, og det er Cecilie også, når hun kommer på besøg og er den perfekte storesøster for hele flokken.  

Zakarias siger, at ham Kjeld er god nok. Faktisk laver han bedre frikadeller end deres mor, indfører Tobias på 12 år, mens Elias på 10 er glad for, at ”her har vi en mand i huset, der ved noget om fodbold, men også om, hvordan man bliver en del af en familie uden at være den, der absolut skal styre og bestemme”.

– Faktisk bestemmer Kjeld ikke særlig meget, siger Zakarias, men det er vel heller ikke så nødvendigt at bestemme. 

Måske er det mere vigtigt, at Kjeld er så meget et mandfolk, at han kan rumme en kvinde og hendes fire børn uden at gå i spåner over, at han ikke selv er midtpunktet? Måske er det mere nødvendigt at have en mand i huset, der kan give plads og tryghed til alle, for det er det, kærlighed også drejer sig om. 

Og at drengene så har lært, at rigtige mænd også kan arbejde på et plejecenter, gør heller ikke noget.