Leif og Elisabeth kæmper for St. Croix

For 50 år siden krydsede Leif og Elisabeth første gang Atlanten. Efter mange år i USA bor de nu på den tidligere danske ø St. Croix. Her vedligeholder ægteparret de gamle danske gravsteder, og de forsøger at få danskere og cruzanere til at lære hinanden bedre at kende.

Mail Print
Mandag, 14. august 2017 - 9:15 - af Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Printervenlig version
I Christiansteds søvnige gader kommer et dansk ægtepar spadserende. I gult tøj med farverige mønstre. Deres hud er solbrun, håret er hvidt og nummerpladen på deres parkerede Toyota Yaris har teksten: Dansk. 
 
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
De hedder Leif og Elisabeth Clemens Pedersen, og de passer fuldstændig ind i bybilledet, hvor de lokale hilser på dem, når de kommer forbi. På Leifs hoved hviler en sixpence af flettet siv, der beskytter hans måne mod den tropiske sols stråler. Han går hånd i hånd med sin kone, og mundtøjet står næsten aldrig stille.
 
– Ja, vi mangler jo 8 millioner kroner hernede, siger han og fortæller engageret om de politiske udfordringer mellem St. Croix og Danmark.
 
– I skal altså bare afbryde ham, for han stopper aldrig med at snakke, indskyder Elisabeth tørt til Familie Journals udsendte og misser kærligt med øjnene til sin mand. De to har været gift med i 55 år. Han tier et øjeblik efter sin kones irettesættelse, men i næste nu taler han begejstret videre.
 
 

Danske affærer på St. Croix

Den danske afdeling af kirkegården i Christiansted er en skov af hvide gravstene. Elisabeth bøjer sig indover et gravsted, fjerner ukrudtet og retter lidt på blomsterne. Navne som Møller, Hvid og Oxholm står stadig tydeligt mejslet ind i stenene. 
 
– Hjemme i Danmark vil skriften på en gravsten forsvinde efter 40-60 år. Hernede er luftforureningen meget mindre, og derfor  kan man stadig se skriften efter 200 år, fortæller Leif.
 
Tæt på de danske gravstene står en sort marmorgravsten, der tilhører Aaron Bough og hans kone Sophia med pigenavnet Netlohcs.
 
– Prøv at læse Sophias efternavn bagfra, opfordrer Leif begejstret.
 
– Vi regner meget stærkt med, at det var en af von Scholten-brødrene, der havde en affære med en indfødt, forklarer Elisabeth.
 
Peter von Scholten var dansk generalguvernør på de dansk vestindiske øer, og det var ham, der satte slaverne fri i 1848. Hans bror, Frederik von Scholten, var toldinspektør på St. Croix.
 
– Barnet, Sophia, var nok mulat. Og hun kunne ikke bære von Scholten-navnet, det ville jo være en skandale. Derfor gav de hende navnet Netlohcs, der altså er Scholten stavet bagfra, fortæller Elisabeth.
 
 

Vi skal ikke undskylde for slavetiden

Overalt på øen emmer det af dansk historie. Men ifølge Leif og Elisabeth anerkender vi ikke vores historie i Vestindien nok herhjemme. Der har været en del snak om, hvorvidt Danmark skal komme med en officiel undskyldning for slavetiden eller ej. 
 
– Vi mener ikke, at en undskyldning fører nogen steder hen, siger Leif.
 
– Det, vi skal gøre i stedet, er at bygge bro. Vi skal lære hinanden at kende, siger Elisabeth. 
 
Det gør Leif og Elisabeth konkret ved fx at arrangere udveksling mellem danske og vestindiske unge, der besøger hinanden og spiller musik eller bold. Men det er svært.
 
– Vi mangler én, der brænder for de vestindiske øer i Danmark. Og vi vil gerne på finansloven, for det er virkelig småt med pengene hernede, fortæller Leif.
 
Indtil videre er det hovedsageligt Leif og Elisabeth, der kæmper kampen for St. Croix, og det bliver de ved med. For de kan slet ikke lade være. De er jo også konge og dronning.
 

Læs hele historien i Familie Journal uge 33 - blandt andet om, hvorfor Leif og Elisabeth bliver kaldt for kongen og dronningen af St. Croix

 

Se galleriet med billeder fra smukke St. Croix

St. Croix: Palmetræer, tropisk klima og danske vejnavne

Relaterede artikler

Læs alt om:

Mest læste

MEST LÆSTE

Seneste nyt