I Christiansteds søvnige gader kommer et dansk ægtepar spadserende. I gult tøj med farverige mønstre. Deres hud er solbrun, håret er hvidt og nummerpladen på deres parkerede Toyota Yaris har teksten: Dansk.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke
De hedder Leif og Elisabeth Clemens Pedersen, og de passer fuldstændig ind i bybilledet, hvor de lokale hilser på dem, når de kommer forbi. På Leifs hoved hviler en sixpence af flettet siv, der beskytter hans måne mod den tropiske sols stråler. Han går hånd i hånd med sin kone, og mundtøjet står næsten aldrig stille.
– Ja, vi mangler jo 8 millioner kroner hernede, siger han og fortæller engageret om de politiske udfordringer mellem St. Croix og Danmark.
– I skal altså bare afbryde ham, for han stopper aldrig med at snakke, indskyder Elisabeth tørt til Familie Journals udsendte og misser kærligt med øjnene til sin mand. De to har været gift med i 55 år. Han tier et øjeblik efter sin kones irettesættelse, men i næste nu taler han begejstret videre.
Danske affærer på St. Croix
Den danske afdeling af kirkegården i Christiansted er en skov af hvide gravstene. Elisabeth bøjer sig indover et gravsted, fjerner ukrudtet og retter lidt på blomsterne. Navne som Møller, Hvid og Oxholm står stadig tydeligt mejslet ind i stenene.
– Hjemme i Danmark vil skriften på en gravsten forsvinde efter 40-60 år. Hernede er luftforureningen meget mindre, og derfor kan man stadig se skriften efter 200 år, fortæller Leif.
Tæt på de danske gravstene står en sort marmorgravsten, der tilhører Aaron Bough og hans kone Sophia med pigenavnet Netlohcs.
– Prøv at læse Sophias efternavn bagfra, opfordrer Leif begejstret.
– Vi regner meget stærkt med, at det var en af von Scholten-brødrene, der havde en affære med en indfødt, forklarer Elisabeth.
Peter von Scholten var dansk generalguvernør på de dansk vestindiske øer, og det var ham, der satte slaverne fri i 1848. Hans bror, Frederik von Scholten, var toldinspektør på St. Croix.
– Barnet, Sophia, var nok mulat. Og hun kunne ikke bære von Scholten-navnet, det ville jo være en skandale. Derfor gav de hende navnet Netlohcs, der altså er Scholten stavet bagfra, fortæller Elisabeth.
Vi skal ikke undskylde for slavetiden
Overalt på øen emmer det af dansk historie. Men ifølge Leif og Elisabeth anerkender vi ikke vores historie i Vestindien nok herhjemme. Der har været en del snak om, hvorvidt Danmark skal komme med en officiel undskyldning for slavetiden eller ej.
– Vi mener ikke, at en undskyldning fører nogen steder hen, siger Leif.
– Det, vi skal gøre i stedet, er at bygge bro. Vi skal lære hinanden at kende, siger Elisabeth.
Det gør Leif og Elisabeth konkret ved fx at arrangere udveksling mellem danske og vestindiske unge, der besøger hinanden og spiller musik eller bold. Men det er svært.
– Vi mangler én, der brænder for de vestindiske øer i Danmark. Og vi vil gerne på finansloven, for det er virkelig småt med pengene hernede, fortæller Leif.
Indtil videre er det hovedsageligt Leif og Elisabeth, der kæmper kampen for St. Croix, og det bliver de ved med. For de kan slet ikke lade være. De er jo også konge og dronning.
Læs hele historien i Familie Journal uge 33 - blandt andet om, hvorfor Leif og Elisabeth bliver kaldt for kongen og dronningen af St. Croix
Se galleriet med billeder fra smukke St. Croix
St. Croix: Palmetræer, tropisk klima og danske vejnavne
Caribisk bountystrand på den tidligere danske ø
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Christiansted
Selv om det er 100 år siden, Danmark solgte de dansk vestindiske øer til USA, er der stadig masser af spor efter danskerne. Fx hedder gaderne i Christiansted stadig danske navne - som Dronningens Tvær Gade her.
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Danskere på St. Croix
Leif og Elisabeth har boet på den gamle dansk vestindiske ø i 25 år
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Christiansted
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Christiansted
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Christiansværn
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Christiansværn
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Christiansted
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Danske høns på caribisk ø
Hønsene var det eneste, danskerne efterlod, da de solgte øerne til USA i 1917. Derfor er det stadig pæredanske høns, der går rundt og klukker i det tropiske klima.
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Danskere på St. Croix
Leif og Elisabeths nummerplade på den grå Toyota Yaris lægger ikke skjul på, hvor de kommer fra.
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Christiansted
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Caribisk bountystrand på den tidligere danske ø
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Kirkegåren i Christiansted
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Kirkegåren i Christiansted
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Danskere på St. Croix
Leif og Elisabeth bruger blandt andet meget af deres tid på at vedligeholde de gamle danske gravsteder på kirkegården i Christiansted
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
En skjult skandale
Tæt på de danske gravstene står en sort marmorgravsten, der tilhører Aaron Bough og hans kone Sophia med pigenavnet Netlohcs.
– Prøv at læse Sophias efternavn bagfra, opfordrer Leif begejstret.
– Vi regner meget stærkt med, at det var en af von Scholten-brødrene, der havde en affære med en indfødt, forklarer Elisabeth.
Peter von Scholten var dansk generalguvernør på de dansk vestindiske øer, og det var ham, der satte slaverne fri i 1848. Hans bror, Frederik von Scholten, var toldinspektør på St. Croix.
– Barnet, Sophia, var nok mulat. Og hun kunne ikke bære von Scholten-navnet, det ville jo være en skandale. Derfor gav de hende navnet Netlohcs, der altså er Scholten stavet bagfra, fortæller Elisabeth.
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Christiansted
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Frederiksværn - stedet, hvor slaverne blev sat fri i 1848
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Frederiksværn - stedet, hvor slaverne blev sat fri i 1848
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Danskere på St. Croix
Leif og Elisabeth har mange venner på St. Croix - sangeren Eugene 'Doc' Petersen er en af dem
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Christiansted
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad
Caribisk bountystrand på den tidligere danske ø
Tekst: Maja Kristine Lorentzen. Foto: Gregers Overvad