Lise er gift med arvingen til Kollerup Gods

– Jeg hader at kede mig. Der skal simpelthen ske noget. 

 

Lise kigger ud på den silende sommerregn og griner, da hun med en smule selvindsigt fortæller, hvordan hendes mand, Niels Christian, en gang i mellem mangler et par ørepropper, når han bare gerne vil slappe af. 

 

– Så spørger han, om jeg ikke kan ride mig en tur eller gå med hundene. Og det gør jeg gerne. Dyrene er min terapi, når energiniveauet bliver en anelse for højt, siger 34-årige Lise Maria Kold Selchau-Mark.

 

– Nogle gange er det bare ikke helt nok med en sådan tur, og så må jeg jo finde på noget andet at lave. Min nyeste hobby er at finde gamle ting og sager på de nærliggende loppemarkeder. 

 

Lise har da også pladsen til at være tingfinder. Hun bor nemlig på Kollerup Gods ved Hadsten. Svigermor, som er godsejeren, bor i den enorme hovedbygning, mens hun selv boltrer sig i den store forvalterbolig med sin mand og arving til godset, Niels Christian Selchau-Mark.

 

 

 

Det lå ikke ligefrem i kortene, at det var her, den lille, rødhårede Lise skulle ende, da hun i sin tid forlod spejderfamilien i Frederikshavn. Et smil får øjnene til at gnistre af barnlig frækhed i det fregnede ansigt, for Lise var faktisk ikke særlig autoritetstro som lille. 

 

– Jeg var typen, der sagtens kunne tage en diskussion med læreren, hvis det, han sagde, ikke var rigtigt for mig. Generelt fyldte jeg ret meget både i skolen og derhjemme.

 

- Men jeg var aldrig provokerende. Jeg er bare vokset op med et par skøre spejderforældre, der har lært mig, at voksne altid vil børn det godt. Derfor kan man også tillade at være sig selv.

 

Og det var hun også, da hun mødte sin mand, Niels Christian.

 

– Min veninde fra gymnasiet havde fortalt mig om denne her fyr, som hun troede, ville være noget for mig. Hun fortalte godt nok noget om et gods, men det bed jeg egentlig ikke så meget mærke i. Han skulle have flot hår og være god ved dyr, og dét betød noget. 

 

Lise havde ikke tålmodigheden til at vente på en arrangeret date, så hun satte sig til tasterne og skrev til Niels Christian: ”Du kender mig ikke, men jeg har hørt, at vi har fælles interesser, og du er god ved dyr. Skal vi mødes?”

 

Det ville Niels Christian gerne, og da Lise tog i mod ham på Hovedbanegården, blev han endnu engang overrasket. Hun var iført blomstret kjole med kranier, cowboystøvler, kæmpe, rødt hår og det største smil. 

 

– Jeg faldt for hende med det samme. Også selv om hun, allerede inden daten rigtig var i gang, slog fast, at hun både skulle giftes og have børn – snart.

 

- Jeg kunne jo så komme igen med, at jeg skulle bo på et gods, hvor min mor i øvrigt også bor, i en lille by i Jylland, siger Niels Christian på 34 år.

 

 

 

Lises sprudlende personlighed og energi kun vist sig som en fordel i livet på Kollerup Gods.

 

– Jeg bliver kaldt en social schweizerkniv, fordi jeg kan finde ud af at tilpasse mig. Jeg føler mig lige så godt tilpas blandt kræmmere som blandt spidsen af Danmark.

 

- Men jeg kan ikke lide, når der er stille, så jeg gør mig stadig bemærket – også lidt uheldigt til tider. Men jeg har nu ikke noget imod, at folk griner lidt ad mig. Det kan cirkushesten i mig godt lide.

 

 

– Men det er hårdt arbejde at bo på et gods. Der er rigtig meget, som skal vedligeholdes, og projekter jeg gerne kaster mig over.

 

- Jeg lever lidt efter mottoet: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af.”

 

- Jeg er stærkere end de fleste, siger Lise, og strammer grinende sine armmuskler. Dem får hun trænet ekstra til februar, hvor parret venter tvillinger.