Livet er den bedste skole

I denne uge takker Eva Jørgensen af, og fra næste uge er det til "Kære Birgit", læserne skal skrive, hvis man vil vende sin verden med et klogt, empatisk menneske.
Birgit Skram, der selv er mor og mormor, har taget flere uddannelser, men ikke desto mindre er hun af den faste overbevisning, at livet selv er den bedste lærer. Og hendes eget liv har - på godt og ondt - givet hende indsigt i stort set alle sociale og følelsesmæssige problemer

I et lille hus på landet
Et par timers kørsel fra København - langt ude på landet i et yndigt, lille bondehus - bor Familie Journals nye brevkasseredaktør, 54-årige Birgit Skram.
Snart sidder vi foran brændeovnen i en af de små, hvidmalede stuer med en kop duftende, varm kaffe i hånden, og Birgit ler, da vi bemærker den ensomme beliggenhed midt i den vinterklædte, lollandske natur.
- Ja, man skulle ikke tro, at en stor del af mig er et ægte bymenneske, vel, siger hun og får os til at se forbavset på hinanden. For den rolige, landlige atmosfære, der hersker her, får én til at tro, at sådan har det da altid været.
Men nej, overhovedet ikke. For Birgit Skrams liv er af den slags, man kunne skrive en bog om.
- Hvis du spørger mig, hvor mange steder jeg har boet, skal jeg tænke mig grundigt om for at komme frem til det nøjagtige antal, smiler hun og afslører, at det lille bondehus nok ikke bliver sidste adresse i hendes liv. For, som hun siger, elsker hun både land og by, og havde hun råd, ville hun helt sikkert også gerne have en lille bybolig.

MANGE TAK TIL EVAT

Det er med beklagelse, at vi hermed tager afsked med Eva Jørgensen.
Eva har gjort det virkelig godt, når hun varmt, kontant og humoristisk har svaret på læsernes spørgsmål. Men Eva vil gerne bruge sin tid på andre ting nu, og jeg ønsker hende alt det bedste og sender hermed en stor tak.
Anette Kokholm
Chefredaktør

Skilsmissebarn
Og det er ikke det eneste, der er lidt sammensat og overraskende ved Familie Journals nye brevkasseredaktør…
- Jeg er skilsmissebarn, og selv om jeg altid har haft en stram selvdisciplin, har jeg også altid været temmelig impulsiv og forsøgt at gribe chancen og lykken, når den var der.
Begge har ofte banket på hos Birgit, som har uddannet sig i mange år, og hårdt presset indrømmer, at hun kan bryste sig af en del eksamener af både akademisk og menneskelig karakter.
- Men uanset hvor professionelt engageret, jeg har været i de forskellige forløb, har jeg altid haft min sjæl med mig, og jeg har altid grebet ud, når livet har tilbudt mig noget godt.
Tre gange har kærligheden fristet, og ingen af gangene har Birgit fortrudt, at hun lod sig forføre.
- Det var tre meget forskellige mænd, men alle tre var dejlige, og de gav mig hver et fantastisk barn. Selv om jeg i mine tre forhold havde mange udfordrende oplevelser, ville jeg ikke have undværet en eneste af dem.

Livet er den bedste skole

En livsopgave
I ni år har Birgit nu levet alene med sin yngste søn, og de sidste to år har de levet en stille og fredelig tilværelse i det lille bondehus, hvor Familie Journal i dag er på besøg. Hun underviser stadig, nu på et voksenuddannelsescenter, og laver desuden eksamensopgaver for undervisningsministeriet, ligesom hun en årrække har været Familie Journals astrologiske konsulent.
Birgit glæder sig til at rådgive Familie Journals læsere.
- Jeg har iagttaget hos jævnaldrende, at med årene samler trådene sig. Der kan godt være spredt fægtning i de unge år, og på et tidspunkt kan man så være heldig, at der dukker en bestemt livsopgave op, hvor man kan trække på sine erfaringer og det, man er virkelig god til og så få det hele til at smelte sammen.
- Jeg er sikker på, at de ting, jeg er god til, får jeg brug for i jobbet som brevkasseredaktør. Jeg har stor erfaring og en god, psykologisk sans, og jeg har virkelig lyst til at smøge ærmerne op og gøre nytte ved at hjælpe alle, der har brug for hjælp!

Af Mary Steengaard

Læs Eva Jørgensens sidste svar her