Majbritt Snediker er blot 63 år og har indtil for 16 år siden været vant til at være den, der tog sig af alle andre. I dag er hun hæmmet af en elendig vejrtrækning, bundet til et iltapparat og lænket til en kørestol.
Det er sandsynligvis cigaretterne, der er skyld i, at Majbritt for en halv snes år siden fik konstateret KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom.
En sygdom der gjorde det endnu sværere for hende at trække vejret – hvilket i forvejen ikke var nemt, fordi hun i 2000 fik en blodprop i benet, der ubemærket rev sig løs og satte sig i lungen.
– Ja, det var ikke vagtlægens skyld, at jeg overlevede, for han sagde, at hævelsen i mit ben bare skulle gås væk, siger Majbritt tørt.
Først KOL, så træls operation
Majbritt måtte sige farvel til sit elskede job som sygehjælper på Hvidovre Hospital. Og frygten for en ny blodprop sad så dybt i hende, at hendes ældste datter, Anette, tilbød, at hun kunne flytte ind hos hende.
- Vores to drenge var små, og jeg vil da gerne indrømme, at det også var en hjælp for os, at mor flyttede ind, siger Anette.
Og barnebarnet Nicklas, der i mellemtiden er blevet en ung mand på 22 år, sammenfatter perioden, hvor mormor boede hos dem, som ”hyggelig”. For dengang kunne Majbritt stadig gå, hun kunne smøre luksus-madpakker til Anettes mand og spille kort med Nicklas og Patrick i timevis. Efter et års tid uden nye blodpropper flyttede Majbritt tilbage til sin egen lejlighed.
Blev lænket til rullestol
Det var først, da Majbritt lod sig overtale til operation for psoriasisgigtsmerter i anklen, at det var slut med at gå. Efter operationen kunne hun nemlig ikke stå på venstre ben mere og blev derfor lænket til en rullestol.
Herefter blev Majbritts lille og slet ikke handicapegnede lejlighed forvandlet til et fængsel. I halvandet år var hun ikke uden for en dør, og det påvirkede humøret.
– Du blev sur på alt og alle, ja, du blev faktisk en sur, gammel dame, lyder det fra Anette.
Både hun og Majbritt griner højlydt, og Majbritt siger: - Ja det var jeg.
Humøret er blevet bedre igen
Selv om Majbritt stadigvæk kæmper med alle sine fysiske skavanker, er hendes humør blevet bedre. Og det kan hun takke en kvik hjemmesygeplejerske for. Hun anbefalede nemlig Majbritt for otte år siden at flytte ned i en rar handicapbolig på Løkkekrogen i Vallensbæk, hvor hun i dag er meget aktiv i beboerforeningen.
Majbritt elsker at komme i cafeen, og hun deltager med stor fornøjelse i petanque-konkurrencer, bankospil og andet gøgl.
– Førhen var det hele noget øv, og vi fik ikke snakket om meget andet end sygdom. Men heroppe foregår der meget, som mor kan fortælle os om, når vi mødes, fortæller Anette.
Og Anette er lykkelig over at have fået lidt af den mor, som hun altid har beundret, tilbage.
Mød Majbritt her
