Motiverne gemmer på gode historier

Mandag, 21. december 2020
Af Anne Kathrine S. Rosener. Foto: Maria Hedegaard
Selv om nisser hører julen til, interesserer Inga Drøgemüller sig for nisser året rundt. Hun samler på nissekort og har flere tusinde. De bliver dog ikke stillet frem som julepynt, for det er de alt for skrøbelige til.

Her er sjove nisser og kloge nisser. Drillenisser, rejsenisser, julenisser, nisser i byen og nisser ude på landet med gårdens dyr. Ja, med omkring 4.000 nisse-kort har Inga Drøgemüller alle de motiver med nisser, som man kan forestille sig.

Læs også: Ren hygge på nissefabrikken

Julesange og julehistorier

De mange kort opbevarer hun i tunge mapper, og i stuen hjemme i Tjæreborg har Inga taget flere af mapperne frem for at vise kortene til Familie Journal. Hun har pyntet hyggeligt op til jul med julepynt og stearinlys, men selv om det altid er hos Inga, at julen fejres med besøg af børn og børnebørn, så er de gamle nissekort alt for skrøbelige til at stille frem som julepynt.

De ligger i stedet sirligt sorteret efter hendes eget system, hvor hun blandt andet har fundet på at dele dem ind efter julesange og julehistorier.

– Der er for eksempel temaet ”Jeg glæder mig i denne tid”, hvor nisserne er i gang med juleforberedelser, og i temaet ”Højt fra træets grønne top” er der nisser med juletræer, forklarer Inga og fortæller, at andre samlere ofte har andre måder at gøre det på.

– Mange samler kort af bestemte tegnere, men jeg har altid samlet meget bredt, og jeg har også tyske og svenske kort, tilføjer hun. Mapperne med de mange kort er i øvrigt låst inde i et brandskab for en sikkerheds skyld.

Præg af satire

Inga, som er 78 år, har flere yndlingskort og fortæller med stor glæde om de mange spændende historier, der gemmer sig i motiverne. For eksempel kortet med nisser på løvejagt, som var en pendant til den populære stumfilm ”Løvejagten” fra 1907 optaget i Roskilde Fjord med en satirisk hilsen til daværende justitsminister Alberti, der nedlagde forbud mod optagelserne på grund af protester fra en lokal dyreværnsforening.

– Mange af de gamle kort har præg af satire, som man kender fra Blæksprutten. Det var meget populært dengang, fortæller Inga.

Hun har samlet nissekort siden begyndelsen af 1970’erne, og egentlig var det hendes nu afdøde mand, Gunnar Drøgemüller, som uforvarende fik hende i gang, for han havde en frimærkebutik i Esbjerg.

– Kunderne købte også kuverter og postkort med frimærker på, og en dag havde han smidt nogle gamle kort ud, som ikke havde frimærker på. Det protesterede jeg over, han skulle da ikke smide de fine nissekort ud. Han mente ikke, de kunne sælges, men han blev klogere, siger Inga med et smil.

Læs også: Smuk jul i landsbykirken

Genkendelige motiver

For hun kom i gang med at samle, og hun griner stadig lidt af, hvordan hendes mand på den måde lærte, at der faktisk var værdi og interesse for kort uden frimærker.

– I løbet af de år steg interessen for at samle postkort, både julekort, nissekort og postkort fra byerne. Men i dag er der ikke samme interesse for kortene, kan jeg mærke.

I begyndelsen af 1900-tallet blev det ret populært at få fremstillet julekort med et genkendeligt motiv fra mange byer med en påtrykt julehilsen som f.eks. det, Inga har fra Esbjerg.

100 år gamle kort

I mange år tog Inga med sin mand rundt i landet på udstillinger og byttedage med frimærker og kort. For at begrænse sin samling besluttede hun på et tidspunkt kun at samle på nissekort udgivet frem til og med 1920. De yngste af hendes kort er dermed 100 år.

– Egentlig kunne jeg været stoppet ved 1918 for at følge 1. verdenskrigs afslutning, men jeg havde nogle flotte kort fra 1919 og 1920, som jeg gerne ville beholde. Desuden skete der noget med trykkemetoderne efter 1920, som gik ud over kortenes kvalitet, fortæller hun, mens hun bladrer i mapperne og fisker flere af de flotte gamle kort frem.

– Kortet med nissen med cigaren er det første, jeg betalte for i stedet for bare at bytte, fortæller hun. 10 kroner gav hun for kortet i 1976.

De ældste kort i hendes samling er fra 1890’erne, men det er svært at være helt sikker på kortenes datering.

– Jeg er blevet skrap til at se på trykket og tegningerne for at bestemme alderen på kortene, men jeg kan selvfølgelig tage fejl, siger Inga, der har arbejdet som bibliotekar på det lokale folkebibliotek.

– Af og til hjælper det at se på poststemplerne, men kortene har jo nogle gange ligget i flere år, før folk faktisk skrev og sendte dem, siger hun og viser bagsiden af et kort med både julemærker og tekst, hvoraf det fremgår, at julehilsenen er sendt i julen 1913 til købmanden i Brændeskov på Fyn.

Læs også: Anette tryller med kobber: Hun giver de gamle tage nyt liv

Vestindiske nisser

På spisebordet i stuen har Inga efterhånden fundet mange fine nissekort frem. Fordi hun har flere yndlingskort, er det svært for hende at vælge det bedste, men f.eks. synes hun, at kortet med nissemor på juleindkøb hos slagteren er vidunderligt.

Fra Sverige har hun samlet en serie på 10 kort med ”Tomten”, som nissen hedder på svensk. De kort er også blandt favoritterne, da de viser nissen meget traditionelt sammen med dyrene på gården, og alle kort har hvert sit lille rim.

– Da man i Danmark og de andre nordiske lande begyndte at udgive julekort, var det ofte med nisser, og mange gav nisserne menneskelige træk. Det her album er en sjov blanding, jeg kalder dem ”portrætnisser”, og her er fin én. Kortet er tegnet af Peter Møller og viser en lille nisse, der kommer ind ad døren og tager huen af, fortæller Inga.

Et andet særligt kort stammer fra salget af De vestindiske Øer til USA i 1917. Kortet har påtrykt en nytårshilsen og viser tre vestindiske nisser, som repræsenterer de tre øer; Skt. Jan, Skt. Croix og Skt. Thomas, der står med hver deres rejsetaske.

– Sådan et kort er sjovt at finde, understreger hun.

Inga er ikke længere så meget ude på byttedage. Men hun handler stadig lidt med kort på internettet, og hun understreger, at hendes samling bestemt ikke er til salg, for det er allerede bestemt, at den skal gå i arv i familien.

Læs også: Julesøstrene: Traditionerne må aldrig dø ud