Det er to år siden Pernille døde. Myrdet af sin tidligere kæreste og samlever gennem syv år. Dræbt med fuldt overlæg og koldt blod i storesøster Anjas hus i Hedensted, hvor Pernille havde søgt tilflugt efter endegyldigt at have gjort det forbi med sin kæreste, der var sygeligt jaloux. Pernilles forældre har nu via hjemmesiden jalousivold.dk besluttet at tage kampen op imod vold, der udspringer af jalousi.
Et frygteligt skuddrama
Det var en søndag aften, den første i 2007. Og egentlig skulle de have spist sammen, hele familien. Men Pernille ville hellere hen til Anja, hvor hun boede. Men pludselig dukkede der en uventet gæst op:
- Slap nu af, Lars! skal Pernille have sagt. Nej. Der er nogen, der skal skydes! lød svaret fra den desperate mand, der havde kommanderet Pernille med udenfor, hvor det i første omgang lykkedes hende at puffe ham ud ad fordøren og smække den. Men med geværkolben knuste Lars ruden i døren, stak løbet ind gennem hullet og trykkede af. Og i en sådan situation hjalp det ikke meget, at politiet havde udstyret Pernille med en overfaldsalarm.
Kvælningsforsøg
Det var ikke første gang, at Lars forsøgte at myrde Pernille. Efter hun var flyttet over til søsteren Anja, kom han på besøg for at få en afklaring. Men næppe var Pernille over dørtrinet, før han greb hende om halsen og klemte til. Heldigvis lykkedes det hende skønt det sortnede for øjnene, og hun næsten ikke kunne få vejret, at få fat i en ildrager og slå Lars så hårdt i hovedet, at han slap taget, hvorpå hun i panik flygtede over til naboen og slog alarm til politiet. På skadestuen var lægen ikke i tvivl: Han prøvede at slå dig ihjel, sagde han efter at have set de sorte og blå mærker på hals og bryst. Et udsagn, der ikke fik nogen som helst betydning, da retten løslod ham, fordi retsmedicinerne menter, at der kun var tale om vold.
Kisten smykket med et foto af Pernille køres bort efter bisættelsen
Skudt til ukendelighed
Hele Pernilles smukke ansigt var skudt til ukendelighed. Og skønt kirurgerne havde gjort, hvad de kunne for at genskabe det, frarådede bedemanden os alligevel at se Pernille. Men det ville jeg. Det var jo sidste gang, jeg så mit barn, kommer det fra en stadig knust Peter. Både han og hustruen er pensionister på invalidepension. Og benytter en stor del af deres tid på en indædt kamp mod den voksende vold, der truer så mange kvinder og børn i forliste forhold. De er sig det selv kun alt for smerteligt bevidst, ved, hvor usigeligt ondt det gør, også selvom gerningsmanden fik 11 års fængsel.
Af Ole V. Hansen
Se mere på jalousivold.dk
