På Ørslevkloster Hovedgård holder de fast i minderne

Som børn på Ørslevkloster Hovedgård kunne Mette Petersen og hendes søskende få timevis til at gå i kostalden. Lugten fra de mange køer var ikke noget, der rørte dem.

Til gengæld kunne de fortælle hinanden røverhistorier og synge lige så højt, som de ville, mens de mugede ud ved køerne – eller skrabede ned, som det rigtigt hedder.

I dag er det ikke længere nu 40-årige Mette, der siksakker mellem køer og komøg. Hun har skiftet tjansen i stalden ud med opgaver på gårdens kontor og et job som laborant. I stedet er det børnene Stine på 11, Henrik på 9 og Esben på 5 år, der hver uge trækker i overalls og gummistøvler for at hjælpe deres far med arbejdet med køerne i stalden.

I 2005 overtog Mette Petersen nemlig Ørslevkloster Hovedgård ved Skive sammen med sin mand, Rasmus Boudigaard Nielsen. Det gør dem til fjerde led på slægtsgården, der ud over familien huser tre ansatte, 300 køer, 250 kvier, tre heste og en enkelt kanin.

Læs også: Kathrine har arbejdet 60 år på samme slægtsgård

Tilbage til rødderne på Ørslevkloster Hovedgård

Mette er ud af en søskendeflok på fire, så det lå langtfra i kortene, at det netop var hende, der skulle overtage gården. Det var først, da Mette mødte Rasmus, at brikkerne faldt på plads. Han er uddannet landmand og har altid drømt om at eje sit eget landbrug.

– Det har altid været en drengedrøm for mig at få min egen gård. Og så var her alt det, vi gerne ville have – god beliggenhed og gode staldforhold. Det kunne vi ikke finde andre steder, siger Rasmus og fortæller, at parret kiggede på flere gårde, inden beslutningen om at købe Mettes fødegård blev taget.

Det er ikke bare Mette og Rasmus, der er glade for, at valget faldt på Mettes fødegård. Børnene sætter sig uden at tøve ind i båsene hos de små kvier, klatrer i æbletræerne foran stuehuset og hopper ivrigt i halmbunkerne – når de altså får lov.

Generationer sammen

Da Mette og Rasmus overtog gården, rykkede Mettes mor og far ud og flyttede blot 50 meter væk til nabohuset. Den korte afstand betyder, at bedstemor og bedstefar stadig er en aktiv del af livet på gården. Og står man på gårdspladsen, høres en konstant summen fra en motor: Det er Mettes far, der kører på havetraktor og slår græsset på den store plæne foran stuehuset. Han kan nemlig ikke helt holde sig væk fra hverdagen på slægtsgården.

– Alle har jo været inde over gården på et eller andet tidspunkt, så det giver et fællesskab og noget at stå sammen om. Men den, der har sin underskrift på købsaftalen, har det sidste ord – og håneretten, siger Rasmus med et glimt i øjet.

Og det er både praktisk og hyggeligt, at bedsteforældrene bor i baghaven. Familien er tæt knyttet, og der er ikke langt at gå, når Stine, Henrik eller Esben får lyst til at kigge indenfor hos bedstemor og bedstefar. Det giver både en frihed for Mette og Rasmus, når der er fart over feltet i hverdagen, og en ro for børnene.

Læs også: Syede bondegård som fødselsdagsgave

Fremtiden er åben

Fremtiden er der ingen, der kender, men for Mette og Rasmus er én ting sikker: De har ingen planer om at forlade Ørslevkloster Hovedgård foreløbig. Og skulle Stine, Henrik eller Esben have lyst til at overtage gården, hilser Mette og Rasmus det velkomment.

– Men børnene skal kun overtage gården, hvis de virkelig vil det og brænder for det. Ellers mister de lynhurtigt interessen. Det er jo ikke et otte til fire-job, men en livsstil, siger Rasmus, inden han er nødt til at komme én af gårdens ansatte til undsætning og hjælpe til med dagens fodring.