Min datter har fået det brev, du her får en kopi af, og jeg tolker hendes reaktion, som om det er mig, der er problemet og ikke hende. Den nævnte fest er en stor fest i familien. Hvad skal jeg gøre for at komme tæt på min datter igen?
Læs også: Brev til Puk Elgård: Tilgiv og kom videre
”Kære godhjertede og altid hjælpsomme datter! Jeg skriver det her brev, fordi jeg ikke er god til at være uvenner med folk og slet ikke med min egen datter!
Allerførst: Jeg ved godt, at jeg har fejl og også begår fejl, og glemmer gør jeg også, og i dette tilfælde havde jeg altså glemt, at jeg havde bedt jer reservere en bestemt dato.
Vores venner havde tilbudt at huse os til festen, og så kunne vi bestille maden udefra. Inden vi nåede så langt, at vi via min opsparing fik mulighed for at bestille festen på en kro, havde jeg luftet tanken over for far, at det måske var bedre at holde festen lørdag i stedet for fredag. Dels ville størsteparten i forvejen have fri, og det var en stor fordel at holde festen om dagen på grund af børnene. Jeg har og begår fejl, ja, men i dette tilfælde ville far og jeg altså gøre det, som vi syntes, var bedst for de fleste, blandt andet for dine egne børnebørn.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Jeg vil gerne sende et nødråb til min mor
Jeg håber, at du er faldet så meget til ro, at du selv kan se, at det ikke var den mest heldige måde, du konfronterede mig med min glemsomhed på. Jeg blev såret og vred, og der faldt knubbede ord. Vi skulle i stedet for have talt stille og roligt om det. Det håber jeg på, at vi kan gøre fremover, hvis du igen er utilfreds med mig. Jeg har trods alt ikke så mange år tilbage at leve i, så lad os nu holde fred. Jeg håber, at dette brev kan formilde dig, men også give dig en påmindelse om, at jeg er din mor og ikke en, du bare kan irettesætte, når det passer dig.
Kærlig hilsen din mor
PS. Nu håber jeg, at vi atter kan tale sammen!”
En mor
Læs også: En datter spørger Puk Elgård: Skal jeg åbne min afdøde mors dagbog
Kære en mor.
Det er svært for mig at gætte på, hvad der er gået forud for dette brud mellem dig og din datter. Jeg kan ikke tro, at det blot er den episode angående festen, der har skabt afstand mellem jer. Der må have været andre situationer og stridigheder frem til den uenighed.
Læs også: Puks brevkasse: Vores søn smed os ud
Jeg vil gerne rose dig for at række hånden frem mod din datter, men jeg vil også tillade mig at kommentere den undertone af ”offer”, man læser mellem linjerne. Du skriver, at du ikke har lang tid tilbage, at du har taget af din opsparing, at du kun har handlet for at gøre alle glade. Jeg er sikker på, det er sådan, du føler det, men den der snert af offer er en rød klud for modtageren. Hvis folk siger undskyld, behøver der ikke at komme en: ”MEN du kan nok forstå"-sætning bagefter. En undskyldning står bedst alene.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Vores mor er ikke til at holde ud at være sammen med
Du og din datter må have et mønster. I må have haft en måde at kommunikere eller ikke kommunikere på, som har ført jer dertil, hvor I er i dag. Det kan være hårdt at høre andres mening om én. Det kan gøre rigtig ondt, men det er nok nødvendigt, at du lader din datter komme til orde og få sagt sin mening, uden at du giver hende dårlig samvittighed eller bliver offer i samtalen.
Nu kan det lyde, som om jeg giver dig skylden for jeres stridighed. Det er ikke min hensigt, men det er jo dig, jeg har her i den anden ende, og dig, jeg kan sende mit råd til. Hvis jeg havde kontakt med din datter, ville jeg også forsøge at få hende til at indse, hvor hun kunne ændre sin fremtoning.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Jeg føler mig svigtet
Jeg håber, I får løst det. Det er så meget spild af tid og god energi at være uvenner. Tak, fordi du skrev til mig, og jeg håber, du kan bruge mit svar.
Varme hilsner fra Puk
Læs også: Brev til Puk Elgård: Jeg er så skuffet over min mor
