Skønne kloge Puk, du er så fantastisk.
Det første, jeg gør, når Familie Journal kommer, er at læse din brevkasse, du svarer så varmt og godt.
I dag måtte jeg sætte dit citat til en mor (i FJ 5) på min historie på Facebook, jeg skrev, det var dine kloge ord. Tak for dig.
Elsk mig mest, når jeg mindst fortjener det
For da behøver jeg det mest.
Det kan mange vist have godt af at læse.
Inge Merete.
Dit brev er jo ikke et egentlig spørgsmål, men jeg tager det med alligevel. Det ramte som forfriskende vand i ørkenen. Det faldt på et tørt sted.
I dag har jeg nemlig sådan en dag, hvor jeg måske ikke er den letteste at elske. Jeg er sur og tvær, jeg er ukoncentreret, og jeg kan komme til at bide af mennesker, jeg holder af.
De dage har vi vist alle. Men din lille hilsen gjorde mig glad. Tak, fordi du tog dig tid til at skrive til mig.
Og til alle, der læser med, måske kan dette være en inspiration til lige at klappe en eller anden på skulderen. Man kan jo aldrig vide, om de varme ord lige præcis kunne gå hen og blive forskellen på en god eller dårlig dag.
Kærlig hilsen Puk.
Er jeg hjerteløs, når jeg siger nej?
Bonusbørnene ignorerer mig
Jeg er ramt af en dyb sorg og savnet er stort
Jeg er bange for at miste min datter
Hundene spiser af vores gryder
Jeg valgte at være ærlig
Skal jeg konfrontere ham med hans løgne?
Jeg magter ikke min adhd-ramte nevø