Tak for en god brevkasse. Jeg læser den altid som det første, og nu vil jeg gerne vende en sag med dig. Jeg må høre, om det er mig, der er smålig, eller om der er noget om snakken, når nu jeg fortæller dig, at jeg er blevet lidt såret.
Min veninde og jeg har kendt hinanden i mange år. For nogle måneder siden blev hendes 17-årige datter kørt ned på cykel. Hun klarede den med en mild hjernerystelse og en ordentlig forskrækkelse. Så snart hun var kommet hjem fra hospitalet, sendte jeg en stor buket blomster og en godtekurv til hende. Jeg skrev et sødt kort, og så hørte jeg bare intet. Som i intet.
LÆS OGSÅ: Brev til Puk: Hvor er vi på vej hen?
Hendes mor sagde lige i en henkastet sms-tak for kurven til xxx, men jeg blev ked af, at jeg ikke hørte fra pigen, som jeg kender ret godt, eller at hendes mor, som er min gode veninde, ikke lige ringede og sagde rigtig tak.
Er vi blevet for dovne til at takke hinanden? Pigen er næsten voksen, og jeg synes da godt, hun kunne anerkende, at der er folk, der tænker på hende.
Som jeg indledte, diskuterer jeg stadig med mig selv, om jeg er smålig, eller om jeg er på rette spor. Vil gerne høre din mening.
Jomfruen
Få Familie Journal direkte i postkassenKøb abonnement her
Kære Jomfruen
Hm, det er lidt svært. Selvfølgelig skal man sige tak, når folk tænker på en. På det punkt kan mange af os nok stramme lidt op. Men din veninde og hendes datter har fået sig noget af en forskrækkelse, og så glemmer man alt omkring sig.
Jeg synes, du skal lande på, at du er en rigtig god og opmærksom ven, der gjorde det helt rigtige ved at sende opmuntring i en svær situation. Den slags lagrer sig, og jeg er sikker på, at både blomster og kurv er røget i “biblioteket” over gode oplevelser. Også hos den unge pige. Hun har set, at det er dejligt, når nogen handler, som du gjorde, og lige nu er hun måske ikke helt i stand til at reagere med den nødvendige høflighed, men jeg er sikker på, hun vil huske det og senere i livet kopiere den gode handling.
Jeg tror egentlig bare, jeg vil sige, at når man er blevet kørt ned og har været i en livstruende situation, så behøver man ikke stå til regnskab for noget som helst. Men jeg synes, du er en skøn ven. Fortsæt med at gøre det, du gør.
Kærlig hilsen Puk
LÆS OGSÅ: Brev til Puk: Familien opfatter min søn som uopdragen
