Jeg har en ven, som jeg har arbejdet i gruppe med på vores uddannelse og også er begyndt at ses med privat. For halvandet års tid siden slog hun op med sin daværende kæreste og flyttede i en lille lejlighed og har deres fælles søn hver anden uge.
Problemet er, at hun nu har fået en ny kæreste, som hun har kendt i et halvt års tid, men som flyttede ind hos hende ret hurtigt på grund af corona, og fordi de ikke kunne undvære hinanden.
Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg fortælle hende, hvad jeg ved om hendes kæreste?
Vi har som gruppe tit mødtes hos hende, da hun har bedst plads, og fra dag et havde jeg en fornemmelse af, at der var noget galt med hendes nye fyr. Han hjælper ikke til i hjemmet, hvis han går ud, ringer han til hende mindst to-tre gange på to timer, og hvis hun er hos mig eller vores andre gruppemedlemmer, ringer han også, selv om vi har travlt med eksamensarbejde.
Han bryder sig heller ikke om, at hun har kontakt med sin ekskæreste, medmindre det handler om deres fælles søn, og stadig skal deres samtaler være under fem minutter, ellers bliver han sur og siger, at hun ikke elsker ham nok. Hvis hun beder ham om at gøre noget for hende, som han ikke vil, så bliver han irriteret og går eller slukker opkaldet, hvorefter han ringer tilbage og skælder hende ud og siger, hun er egoist. Det værste var, at han ringede til hende, da vi skulle op til eksamen, og brokkede sig over, at hun ikke havde tid til at snakke med ham om hans sårede følelser, og hver gang hun lagde på, ringede han igen.
Læs også: Puks brevkasse: Stadig sårbar efter ægteskab med en narcissist
Både de andre gruppemedlemmer og jeg har prøvet at advare hende om, at han ikke er god for hende, og at hun burde smide ham ud og sige fra over for ham. Men hun bliver ved med at undskylde hans opførsel og sige, at han har undskyldt, så nu er alt godt igen. Hun må heller ikke have drengevenner, så derfor skulle vores gruppe være med kun kvindelige medlemmer, ellers blev han jaloux.
Hvordan kan vi hjælpe hende? Skal vi presse på eller bare sørge for at være der for hende?
Den fortvivlede ven
Læs også: Brev til Puk: Min kæreste har forandret sig
Kære Den fortvivlede ven
Uha, det lyder ikke godt, det der. Alle alarmklokker bimler.
Læs også: Puks brevkasse: Hendes kæreste har en datingprofil
I kan ikke gøre så meget, for hun må selv nå frem til erkendelsen af, at han dominerer hende, men i stedet for at konkludere ”han er ikke god for dig”, så prøv at stille åbne spørgsmål: ”Hvordan har du det, når han ringer midt i eksamen?” ”Hvordan føles det, når han bliver jaloux over, at du har drengevenner?” osv. Stil spørgsmål til de situationer, I oplever sammen med hende, og lad hende svare.
Læs også: Puks brevkasse: Hvor er veninderne nu, hvor jeg har brug for dem?
Det kan godt være, hendes svar umiddelbart glider af på situationen, men det er en mulighed, at hun faktisk tænker mere over det bagefter. Lyt til hendes svar. Stil måske et uddybende spørgsmål. Men lad være med at lave konklusionerne for hende. Og vigtigst af alt, lad hende vide, at hvis hun nogen sinde føler sig presset, psykisk eller fysisk (den type, hun er sammen med, har det med at rykke grænserne for manipulation), så kan hun altid komme til en af jer. Det er vigtigt, at hun ved, hun har en plan og en åben dør, hvis og når han bliver for voldsom.
Hold øje med hende. Bliver hun mere og mere nervøs, så må du tage en snak med hende på tomandshånd. ”Du virker meget nervøs. Hvordan har du det?” Insistér på at være til stede i hendes liv og være klar til at hjælpe hende, når tiden er moden.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Brev til Puk: Bekymret for det ægteskab, min veninde er på vej ind i
