Puks brevkasse: Jeg har ikke afskrevet ham

Lørdag, 11. juni 2022
af Puk Elgård. Foto: PantherMedia
Læseren mand har Alzheimers. Selvom det har været en sorg, at sende ham på plejehjem, har det været den rigtige beslutning for dem begge to. 

Min mand har Alzheimers, og selv om det var en stor sorg at sende min elskelige mand på plejehjem, hvor han nu har været i et år, har det været det rigtige. Vi er så heldige, at det er en godt plejehjemsafsnit med otte beboere.

Jeg har bestemt ikke afskrevet min mand på nogen måder og besøger ham tre gange om ugen, hvor vi hygger os med frokost og en kop kaffe. Min mand kender mig og er stadig elskelig og slet ikke aggressiv.

Jeg ved, at jeg ikke kunne give min mand så værdigt et liv, som han har på plejehjemmet, hvor der er en hel del aktiviteter. Han skal ikke tænke på noget praktisk, hvilket jeg tror giver en ro i hans hoved.

Det giver også mig en ro, hvor jeg kan købe ind eller lign., uden at min mand er gået på “besøg”. Sker der et uheld med urin og afføring, er personalet der også.

Konen

Kære Konen

Alzheimers er et velkendt tema her i brev-kassen, og jeg takker dig for din personlige fortælling fra dit og din mands liv.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor smertefuldt det må være at miste sine nærmeste på den hjerteskærende måde. Det er godt at høre, du fik truffet den beslutning, der var rigtig for dig, og det virker, som om I begge trives med den løsning.

Jeg kender en kvinde, der fortsat selv passer sin demente mand, og hun kæmper godt nok en hård kamp hver eneste dag. Hun har ingen fritid og er låst til hjemmet. Hun er ikke klar til at modtage hjælp, og hun ordner det hele selv. Men hold op, hvor det slider. Jeg synes jo ikke, hun elsker sin mand mindre eller giver op, hvis hun tager imod de tilbud, der findes, men det kan vi, der står på sidelinjen, ikke bestemme.

Når man har fulgtes gennem livet i tykt og tyndt, tror jeg, det kan føles, som om man svigter, hvis man overlader ansvaret til professionelle, men måske kan din fortælling inspirere andre.

Jeg tror i hvert fald, det er vigtigt, at man selv får tanket op og koblet fra, hvis man skal klare sig nogenlunde igennem en hård periode, hvor en af de nærmeste lider af Alzheimers.

Mange hilsner til alle jer, der står lige præcis i den situation.

Kærlig hilsen Puk