Jeg arbejder i en forholdsvis lille virksomhed, og vi ansatte kender hinanden mere eller mindre. Vi arbejder med et produkt, som ikke som sådan har med sprog at gøre, men sproget har altid været en kæphest for mig.
Når folk udtaler noget forkert eller bruger ordene forkert, er det, som om en kløe begynder i hele min krop, og jeg kan ikke sidde det overhørigt. Jeg indrømmer, jeg retter på andre mennesker (også mine venner) – sommer tider falder det i god jord, andre gange absolut ikke.
Er jeg den eneste, der har det sådan? Og kan jeg tillade mig at rette på folk, når deres dansk ikke er rigtigt?
Pedanten
Kære Pedanten.
Jeg kan svare helt klokkeklart på dit første spørgsmål, NEJ! Du er ikke den eneste, der har det sådan, vi er mange. Og kan man tillade sig at rette på andre: Nej, det kan man nok ikke, ikke når sproget ikke er den egentlig anledning til samtalen.
Men lad os dvæle lidt ved temaet. Forleden havde jeg en samtale med en, der blev ved med at sige ”imbefatte” (indbefatte), og jeg var ved at gå ud af mit gode skind.
Af andre gode eksempler er aDvokado i stedet for avokado, eKSpresso (espresso), hånGklæder (håndklæder), bronSJemedalje (bronzemedalje), moderneD (moderne), Junik (unik), reCeft (recept), helikoGter (helikopter), lØvpIstej (leverpostej), graviLLitet (graviditet), aNtombombe (atombombe) osv. Åh, der er så mange dejlige sprogblomster.
Men hvor udfordrende det end er for dig, synes jeg faktisk ikke, det er passende at rette på andre, når man bare sidder og har en almindelig samtale.
Nyd det danske sprog udført i mange variationer, og lav en lille liste til dig selv over de fineste ”skæverter” og hyg dig med dem.
Mange hilsner fra Puk.
