Puks brevkasse: Min søster har meldt sig ud af familien

Lørdag, 9. maj 2020
Af Puk Elgård. Illustation: Birgitte Ahlmann
Skal man blive ved med at forsøge at få kontakt til sin søster, der har meldt sig ud af familien? Det er spørgsmålet til Puk Elgård fra en læser, der har en søster, som har været "meldt ud" i et halvt år. Læs Puks råd til læseren her.
Puks brevkasse: Min søster har meldt sig ud af familien

For nogen tid siden læste jeg om en kvinde, der overvejede at melde sig ud af familien, som hun ikke mente, tog hensyn til hende.

I vores familie har min søster i mere end et halvt år været ”meldt ud”. Hun blev vred på resten af familien i efteråret 2019 og har ikke vist sig til jul eller noget som helst andet.

Læs også: Puks brevkasse: Har lyst til at melde mig ud af familien

Vi er tre søskende, hun er den ældste, og vi har en yngre bror, som er gift og har to små børn. Jeg er alene med min datter, og storesøster har altid været alene.

Det er helt tydeligt, at hun har været jaloux, fordi vores forældre selvfølgelig har gjort meget væsen af børnebørnene, men jeg synes alligevel, det er ufølsomt, at hun slet ikke vil have kontakt med os.

I skrivende stund er vores forældre, som er i 70’erne, isoleret på grund af corona, og det er mig, der skal sørge for, at de får varer hjem og den slags. Jeg går stadig på arbejde og har faktisk travlt.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Vi vil ikke have hendes søster med på tur

Jeg har sendt sms'er til min søster, fordi situationen jo har ændret sig, men hun svarer ikke.

Vores mor er meget ked af det og græder tit, og hun kan ikke finde ud af, hvad det er, min søster er så fornærmet over.

Jeg kan godt se, at min mor og jeg har haft et tæt forhold, og måske har vi lidt lukket min søster ude. Men vi vil jo gerne gøre det godt igen. Vores mor tør ikke ringe eller skrive til hende. Skal jeg blive ved med at forsøge at få kontakt med hende?

Søster

Læs også: Brev til Puk: Skal jeg blande mig i min brors overvægt?

Kære Søster.

Din storesøster er ensom. Hun føler sig lukket ude. Hun skal have at vide, at du godt ved, hun ikke har været inviteret lige så meget ind i fællesskabet som jer andre.

Det er umiddelbart det, jeg læser ud af dit brev. Du skriver det jo også selv: ”Måske har vi lidt lukket min søster ude.”

Læs også: Brev til Puk Elgård: Jeg er ikke på talefod med min fars kæreste

Den indrømmelse skal du give hende. Det vil hele og hjælpe hende at få den anerkendelse. Længere er den ikke.

Det bedste og største, vi kan gøre, når det gælder om at løse konflikter, det er at komme med indrømmelser og vise, at vi er parate til at ændre os selv.

Mød din søster, og lyt til hende. Lad hende fortælle om sin oplevelse af familien, uden at du forsvarer dig. Det vil hjælpe. Og så må I finde ud af, hvordan I kan bygge et nyt forhold op.

Held og lykke.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Brev til Puk: Vores mor er ikke til at holde ud at være sammen med