Da min bror og jeg flyttede hjemmefra for snart 20 år siden, solgte vores forældre huset, flyttede i lejlighed og købte et sommerhus.
Det er et lille, gammelt hus uden særlige bekvemmeligheder i et område, som vi synes, er lidt kedeligt. Men de nød at holde ferie dernede, og da de begge blev pensionerede, boede de der hele sommeren.
Læs også: Puks brevkasse: Snyder jeg min datter?
Der er kun ét soveværelse, og så er der et anneks med en dobbeltseng og to køjer. Der har min mand og jeg og vores to piger nogle gange boet nogle få dage. Min bror, hans kone og søn bor i den anden ende af landet og plejer at komme en til to weekender om året.
I vinteren 2018 døde vores far, og den følgende sommer boede vi faktisk sammen med vores mor i huset i 14 dage. Det var dengang, vejret var godt hele sommeren.
Her i år blev hun så glad, da det viste sig, at det er svært at rejse, så hun regnede med, at nu kunne vi rykke ind og holde ferie med hende igen. Men det har vi altså ikke haft lyst til. Pigerne er teenagere nu og gider ikke være der ret længe ad gangen.
Der er nogle andre ældre i husene i nærheden, som mor har det fint med, men problemet er også, at huset er ved at forfalde, og hun har hverken kræfter eller penge til at passe hus og have.
Læs også: Puks brevkasse: Hvordan får jeg mit frirum tilbage?
Vi har betalt for en ny vandvarmer i år, men vi har altså ikke lyst til at putte penge i huset, som vi under ingen omstændigheder kunne tænke os at overtage.
Mor vil hele tiden have min mand til at lave diverse praktiske ting. Lige nu trænger det hele til at blive malet, og jeg aner ikke, hvad vi skal stille op.
Både min bror og jeg har forsøgt at overtale hende til at sælge, men så begynder hun bare at græde og taler om fristedet, hvor hun og far har haft så mange dejlige timer.
Har du et forslag til, hvad vi kan gøre?
D.A.
Læs også: Puks brevkasse: Min familie vil have mig med i sommerhus, men...
Kære D.A.
Kan jeres mor ikke beholde huset, så længe det overhovedet hænger sammen, og være der så meget, som hun selv kan overkomme? Det skal givetvis rives ned, når det engang skal sælges, men grunden er måske penge værd? Jeres mor holder af at være der. Det har vel også en værdi?
Læs også: Puks brevkasse: Vi er aldrig alene i sommerhuset
Jeg bliver lidt bange for min egen alderdom, når jeg læser et brev som dit. Jeg frygter, at mine børn vil hade at bruge tid og kræfter sammen med mig. Jeg frygter, at jeg skal komme til at blive en belastning, som de kun prøver at undgå.
Er der slet ingen glæde i forhold til at være sammen i jeres familie? Kan det overhovedet ikke lade sig gøre at være sammen i en weekend, alle sammen, også teenagepigerne, og så trække i malertøjet og arbejde på huset sammen og lave dejlig mad og hygge? Kunne det ikke blive en god oplevelse?
Læs også: Brev til Puk: Har ikke lyst til primitiv ferie i Sverige
Jeres mor er desperat. Hun forsøger med al magt at klynge sig til minderne om den gode tid i huset, og hun håber, I hører hendes råb om hjælp. Vil du ikke være sød at tænke over, om I kan gøre en arbejdsweekend til et familieanliggende? Man kan nå meget på en weekend, hvis man er mange hænder. Når børnebørnene engang ikke har deres bedstemor længere, vil de i hvert fald have mindet om dengang, de hjalp hende.
Jeg kan kun sige, at det ville være mit ønske, hvis det var mig, der var den gamle i familien.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Brev til Puk: Det er bare ikke mig at være campist
