Puks brevkasse: Skal jeg fortælle hende, hvad jeg ved om hendes kæreste?

Onsdag, 22. juli 2020
Af Puk Elgård. Illustation: Birgitte Ahlmann
Skal man fortælle sin gode veninde, at hendes kæreste har en datingprofil? Det er læserens dilemma til Puk Elgård. Læs her, hvad Puk råder læseren til.
Puks brevkasse: Skal jeg fortælle hende, hvad jeg ved om hendes kæreste?

Jeg er i et voldsomt dilemma. Jeg har en veninde, der har en ”sød” kæreste. Det tror hun i hvert fald. Jeg er inviteret til årsdag hos dem, og jeg har desværre en viden om ham, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal stille op med.

Læs også: Ny mor til Puk: Han vil ikke dele tabet

Han har en Tinder-profil, selv om han er sammen med min veninde. Jeg ved det, fordi jeg selv har en profil derinde, og pludselig dukkede han op.

Hvad f... gør jeg? Skal jeg sige det til hende?

Læs også: Brev til Puk: Jeg føler mig fravalgt af min kæreste

Jeg føler ikke, jeg kan sidde der og spille skuespil og lade, som om jeg fejrer deres årsdag, når han er sådan en nar.

Hvad ville du gøre? Har du et råd? Min veninde er helt skudt i ham. Shit.

Veninden

Læs også: Puks brevkasse: Min bror og min mand er blevet uvenner

Kære Veninden

Ja ... shit! Det har du ret i.

Jeg er ikke på Tinder (datingapp) og ved ikke, hvordan det fungerer, men kan man se, om profilen er aktiv? Kan det være en gammel profil, han ikke har slettet?
Er der et lille bitte håb for, at det er forklaringen?

Læs også: Puks brevkasse: Hendes kæreste har en datingprofil

Ellers ville jeg passe ham op i en mørk gang og hviske ham i øret, at jeg havde set hans Tinder-profil og spørge, hvad han egentlig har tænkt sig. Finde ud af, om han er i gang med at holde andre døre åbne, mens han er i et forhold med din veninde.

Der er jo lidt produktionstid på bladet her, og sandsynligheden, for at I allerede HAR fejret deres årsdag, når du læser det her, er til stede, men i så fald håber jeg, I kom godt igennem.

Læs også: Puks brevkasse: Giftes uden at mine forældre ved det?

Du spørger, hvad jeg ville gøre, og jeg ville altså i første omgang fortælle ham, at jeg har set profilen.

Måske er der en okay forklaring på det hele, og hvis ikke der er, og han går bag ryggen på hende, må du bede ham fortælle sandheden til din veninde, ellers gør du det.

Hun skal selvfølgelig ikke holdes for nar.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Dyreven til Puk Elgård: Jeg kan ikke glemme, hvad jeg så ...