Puks brevkasse: Vores datter bliver holdt udenfor

Jeg har så ondt af vores datter, som går i fjerde klasse. De var en gruppe på fire piger, som holdt meget sammen, men under den sidste nedlukning gled det lidt ud. De tre andre piger så hinanden ret ofte og har også sovet sammen. Det kan vi ikke gøre, da min mand er sygeplejerske på et hospital, så vi er nødt til at være meget strikse med kontakter.

Læs også: Brev til Puk: Hans venner kan ikke lide mig

Nu, hvor pigerne er kommet tilbage i skole, holder de tre andre min datter udenfor. Hun siger selv, det er, fordi hun ikke kan få lov til at komme hjem og lege hos dem. En dag aftalte vi, at de kunne gå en tur udendørs, men efter kort tid sagde en af pigerne, at hun ikke gad gå, og nu ville de gå hjem til hende, og så kunne vores datter jo ikke gå med.

Vores datter græder meget, og nu synes hun på en måde, at det er hendes fars skyld. “Hvorfor skal du have dit dumme arbejde?” spørger hun. Med sin fornuft ved hun jo godt, at hun ikke kan tillade sig at være sur på sin far. Men det er altså ikke så nemt at forstå det hele, når man er en lille pige på 10 år. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende? Hendes lillebror går i børnehave, men han er jo ikke så sjov at lege med.

Ulykkelig mor

Læs også: Brev til Puk: Mormor er altid den foretrukne

Kære Ulykkelig mor

Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være særregler for sygeplejerskers børn, men det kan være, jeg tager fejl. Ud fra dit brev læser jeg, at I på eget initiativ har lavet ekstra skrappe regler for jeres familie, fordi din mand er frontpersonale. Det er prisværdigt, at I passer på. Tak for det, men nu er det også tid til at løsne lidt op.

Læs også: Puks brevkasse: De får alle Botox - jeg vil ikke og føler mig udenfor

I min egen lille familie, som tæller Lothar, Robin og mig, har vi også være meget skrappe. Meget mere skrappe, end reglerne foreskriver. Lothar og jeg har begge arbejdet gennem det år, der er gået, og vi har begge omgang med mange mennesker på vores respektive jobs, så vi har skruet helt ned for det sociale på hjemmefronten, og det er gået ud over vores søn Robin. Han har faktisk ikke engang fået lov til at se de fem stykker, man gerne må se. Det har trukket tænder ud på en ung mand, og nu er vi nødt til at løsne lidt. Det mentale er vigtigt nu.

Jeg tænker det samme med jeres datter. Mange børn er i denne tid ensomme, og begrebet – ”at være i boble med nogen” – er blevet noget, der har stor værdi. Der er prestige i at være boble. Det er tid for jer at åbne op og overholde de almindelige regler.

Læs også: Puks brevkasse: Brev til min datter

Jeres datter må jo ifølge officielle anvisninger og retningslinjer gerne se nogle veninder. Det skal hun have lov til. Der kommer et kæmpe mentalt oprydningsarbejde efter denne pandemi, og børn og unge kommer til at betale en stor regning og får brug for støtte til at finde deres plads i grupperne igen.

Lav en legeaftale. Sprit hænder. Følg myndighedernes råd og se at få jeres datter ind i gode legerelationer. Foråret arbejder med jer og tag eventuelt kontakt til de andre forældre og bed dem hjælpe jeres datter ind i sammenholdet igen.

Mange hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Datterens eksmand udøver social kontrol