Den 42-årige kontorassistent, Jette Storm, forestillede sig aldrig, at hun kunne blive ramt af en blodprop i hjertet, skønt hendes far havde fået syv og var hjertesyg halvdelen af sit liv. Han døde sidste år efter en operation, hvor hjertet gav op. Alligevel troede Jette, at det var stress, der var årsag til, at hun pludselig som 40-årig fik stærke smerter i hjerteregionen.
Troede det var stress
Jette ønsker med sin egen dramatiske historie at bidrage til Hjerteforeningens kampagne "Elsk hjertet"med det formål at øge kendskabet til kvinders risiko for hjertesygdomme.
- Når jeg valgte at overhøre min krops signaler, tror jeg, det har meget at gøre med den pligt, man som kvinde føler, man har, til at tage sig af sin familie først og fremmest. Jeg forestillede mig i hvert fald, at hvis jeg blev indlagt på sygehus, så ville det hele gå i stå derhjemme, og selv da jeg havde så stærke smerter, at min mor til sidst fik lov at køre mig til lægevagten, skulle jeg først lige ind på posthuset og betale regninger, fortæller den pligtopfyldende kvinde.
Forsnævring af kranspulsåre
I sommeren 2007 blev hun indlagt på Odense Universitetshospital, hvor man konstaterede, at hendes ene kranspulsåre var 90 pct. tilstoppet. Jette var i akut livsfare, og det var kun et tilfælde, at hun endnu ikke var ramt af den blodprop i hjertet.
- Lægerne sagde, at jeg bare skulle have en ballonudvidelse af kranspulsåren og sat nogle såkaldte stents ind til at holde den åben, så kunne jeg begynde at arbejde igen, fortæller Jette. Men kort tid efter fik hun atter smerter og gik til en ny undersøgelse, der viste at hun havde 70 pct. forsnævring på den anden kranspulsåre. Herefter fik hun først tilbudt en ny undersøgelse et halvt år efter, trods hun stadig havde smerter.
Ramt af blodpropper
I juli sidste år blev hun ramt af to massive blodpropper i hjertet. Til alt held skete det på hendes arbejdsplads, for havde hun været hjemme alene, var hun med stor sandsynlighed død.
- En ny læge opdagede, at mine kranspulsårer var tilbøjelige til at klappe sammen, så jeg blev tilbudt en bypassoperation, som jeg naturligvis takkede ja til, fortæller Jette. Operationen gik heldigvis godt.
- Min arbejdsplads har heldigvis beholdt mig, selv om jeg har haft mange sygedage, men jeg har også lært noget af alt det, jeg har været igennem. Jeg tager heller ikke bare livet for givet længere, men nyder hver dag, jeg har, og det skulle gerne blive til mange endnu, siger Jette.
Af Erik Pedersen
Læs mere på hjerteforeningen.dk
Se også:
Tinas søn er født med en genfejl
