Skorpionen

Tirsdag, 31. marts 2009
af Redaktion
Horoskop for 30. marts – 29. juni 2009

Skorpionen: 24. oktober - 22. november
April:
Der har været en fastlåst situation i dit privatliv eller på jobbet, som har gået dig på længe, og den får du mulighed for at ændre på i denne måned. Du har tilstrækkelig længe løbet panden mod en mur til, at du indser, at der må en helt ny indfaldsvinkel til. Ved at tage chancer og prøve kræfter med noget helt ny, kan du opleve fornyet intensitet og livsmod. Der er nogle begrænsninger i din tilværelse, som du med god grund protesterer imod, men i løbet af perioden vil du gradvist opleve en større grad af frihed på de pågældende områder.

Maj: Der kan opstå uenighed mellem dig og en ven eller kollega i denne periode, og du kan komme i en situation, hvor du føler dig nødsaget til at forsvare nogle synspunkter eller værdier, som betyder meget for dig, men ikke deles af dine omgivelser. Uenigheden kan håndteres ved et kompromis, men det er vigtigt, at du viser respekt og ikke optræder arrogant eller afvisende. Dit hjemmeliv er harmonisk, og det er her, du kan lade op og hente støtte. Familietraditioner og faste rammer appellerer mere til dig end spænding og nye oplevelser.

Juni: Du er meget omkringfarende og taler med mange mennesker i denne måned, men kontakten er ikke udelukkende harmonisk. Du lægger ikke fingrene imellem, når du giver din mening til kende, og det kan skabe både beundring og modvilje. En modig beslutning, du træffer i en situation, hvor du er uforberedt og må improvisere dig frem, kan give dig en del goodwill og respekt og få personer med indflydelse til at bakke dig op. Ved at tænke strategisk og undgå at kaste dig ud i åben konkurrence med andre får du de bedste kort på hånden.

Ved astrolog Birgit Skram

Klik dit horoskop frem
Du kan også læse dit horoskop på oestrogen.dk:
Det daglige horoskop
Det ugentlige horoskop
Det månedlige horoskop

Få dit daglige horoskop på sms
Sådan gør du: Send koden, der står herunder, i en sms til 1266 og modtag efterfølgende dit daglige horoskop hver morgen de næste syv dage. Er du f.eks. løve, så send UHH LØVEN til 1266, eller er du tyr, så send UHH TYREN til 1266 osv. Pris: 5 kr. + alm. sms-takst i alt for alle syv dage.

Tilbage til horoskop oversigten...