Trine Gadeberg har taget fejl af datoerne og møder derfor en anelse forsinket op til interviewaftalen med Familie Journal. Og den historie, hun har på læben til os, handler meget apropos om en temmelig hovedkulds entré, hun gjorde for præcis 20 år siden:
– I 2001 var jeg med på holdet i Rottefælden i Svendborg. Jeg havde tidligere kun medvirket i Hurup Revyen, som var en lille revy. Ingen kendte mig med andre ord. Og man kan roligt sige, at det var mit gennembrud som revykunstner, jeg stod over for, fortæller Trine.
Mød Trines datter, Andrea Heick Gadeberg, her.
Da der skulle holdes pressemøde på revyen, ville skæbnen dog, at hun kom ud i en lidt heftig trafik på sin vej fra Tjæreborg, hvor hun boede på daværende tidspunkt, til det gamle fynske teater.
– Jeg ankom derfor i allersidste minut i min nyerhvervede Peugeot, som var den første bil, jeg nogen sinde havde købt ny og ubrugt. Resten af revyholdet stod allerede parat, og det samme gjorde den samlede danske presse. De ventede sådan set kun på det nye, unge revyhåb. Så jeg skyndte mig at parkere bilen på den græsplæne foran teatret, der udgjorde parkeringspladsen, og satte i løb mod pressemødet.
Hun kunne se, at hendes kolleger stod og vinkede. Og deres kropssprog og hidsige fagter sagde hende, at de prøvede at fortælle hende noget.
– Så jeg kiggede mig tilbage – og opdagede til min skræk, hvad der var galt: Bilen var parkeret på en skrænt, og jeg havde åbenbart ikke fået trukket håndbremsen. Så den trillede lige så stille baglæns nedad. Der var ikke tid til at tænke, så jeg løb tilbage, kravlede ind i den rullende bil og trak håndbremsen et øjeblik før, bilen røg i åen og blev totalskadet. Mit indtog i de store revyers verden kom kort sagt til at gå over i historien. I øjeblikket hvor det skete, oplevede jeg situationen som ekstremt pinlig. Men samtidig slap jeg jo utrolig heldigt fra det, og jeg har efterfølgende haft mareridt over, hvor galt det kunne være gået med både mig og bilen. Under alle omstændigheder var det en oplevelse af den slags, hvor der skulle gå lang tid, før jeg kunne se det fra den humoristiske side!
Koks med koblingen
Historien kaster faktisk en lille bonushistorie af sig. Trine kommer nemlig i tanker om, at hun har haft mere end én skør oplevelse med den omtalte bil:
– To år senere ved juletid sang jeg i Falkoner Salen på Frederiksberg sammen med Stig Rossen. Og da jeg efter koncerten satte mig ind i min bil, havde koblingen sat sig fast. Jeg fik lavet en aftale med Falck om, at de fik bilen transporteret til Tjæreborg. Og næste dags opgaver, hvor jeg først skulle til Nyborg og optræde som julekalendernissen Pyt og derefter videre til Odense og endnu en koncert med Stig Rossen, måtte jeg klare med hjælp fra DSB, fortæller Trine.
Trine har flere gange spillet revy i Sønderborg med Leif Maibom. Læs Leifs livshistorie her.
Hun frygtede dog den mekanikerregning, som ventede lige om hjørnet. En ny kobling kunne umuligt være billig.
– Men da jeg fik bilen tilbage og spurgte min mekaniker, hvad han skulle have for det, lød svaret: ”Ingenting. Jeg har bare flyttet måtten fem centimeter.”
Kostumekiks
Som alle andre skuespillere har Trine naturligvis også oplevet at blive ramt af sort uheld på selve scenen:
– Jeg har prøvet at sidde fast i scenegulvet. Min stilethæl masede sig ned mellem to gulvbræd-der, og det skete endda i en scene, hvor det var meningen, at jeg skulle løbe grædende ud. Men det andet kostumekiks, jeg har oplevet, var alligevel værre. En af revyens kendetegn er mange og lynhurtige kostumeskift i løbet af en forestilling. Og jeg har ofte hørt publikum været duperet over, at vi overhovedet kan nå det. Somme tider har vi aftalt at give hinanden en hånd med omklædningen ude i kulissen på bestemte tidspunkter for at spare kostbare sekunder. Der var dog ingen til at hjælpe mig den aften, hvor jeg med lynets hast skulle skifte til en buksedragt med dybt udskåret ryg. Jeg nåede ind på scenen foran publikum, inden det gik op for mig, at jeg havde taget den omvendt på, husker hun.
Her kan du møde en anden sjov dame, revyskuesspiller Mette K. Madsen.
I år gælder det Hjørring Revyen. Og Trine er svært tilfreds med, at livsledsageren Kasper Le Fevre også er en del af holdet, ligesom han var det i 2019.
– Man bruger hele sommeren på sådan en revy. Så er det rart at kunne være sammen og tilmed arbejde sammen. Kasper har i øvrigt skrevet samtlige Pelle-monologer, og det er fantastisk at have sin husskribent lige ved hånden i tilfælde af, at noget skal rettes til.
Pelle gør gavn
For naturligvis har Trines mest populære figur nogen sinde fået et nummer i revyen. Den 5-årige knægt har jo siden jul ikke blot udfoldet sig på de skrå brædder, men tillige erhvervet sig en ny, dedikeret fanskare via en stribe videoer på de sociale medier.
– Det er gået helt amok. Fans hækler Pelle-dukker og sender mig billeder af dem. Og folk stopper mig på gaden og begynder at tale som Pelle for at vise deres begejstring. En sendte mig endda en video, der var et eksempel på en meget alternativ konfliktløsning på hendes arbejdsplads, hvor der åbenbart var personer, der tog lidt let på deres forpligtelser, når det gjaldt køkkentjansen. I videoen havde en medarbejder klædt sig ud som Pelle. Og så gav hun ellers kollegerne et møgfald fyldt med sproglige vendinger og manerer hentet direkte fra mine videoer. Hun havde helt tydeligt studeret mig grundigt. Og det blev jeg faktisk dybt rørt over, siger Trine.
Læs her om, hvordan sangerinde og revystjerne Anne Karin Broberg overvandt sin kræft.
Den seneste udvikling i fandyrkelsen har givet skuespilleren mulighed for at gøre gavn på helt nye måder:
– En kvinde sendte mig en dag en nøglering, der var en hæklet miniudgave af Pelles hue. De nøgleringe har jeg nu fået sat i produktion. Foreløbig er 20 hæklere rundtom i landet involveret i at fremstille dem, og de bliver solgt i min webshop. Overskuddet går til brandsårsafdelingen for børn på Riget, fortæller Trine Gadeberg.
Se revystjerne og sangerinde Anne Karin Broberg folde sig ud med Familie Journals journalist.
