Tvillingerne

Tirsdag, 31. marts 2009
af Redaktion
Horoskop for 30. marts – 29. juni 2009

Tvillingerne: 22. maj - 21. juni
April: Du er tilbøjelig til at engagere dig i temmelig meget i denne periode, for du lader dig let rive med af dine følelser, og der skal ikke appelleres særligt meget til dit gode hjerte, før du stiller op for andre. Det kan være svært for dig at fastholde interessen for det, du begynder på, så det er en god ide at overveje det nøje, før du forpligter dig til noget længerevarende. Du har let ved at give udtryk for dine følelser, men det er ikke kun de positive, du får luft for. Der kan opstå konflikter, hvis du føler, at andre læner sig for meget op ad dig.

Maj: I denne periode er du som en dygtig skakspiller, der hele tiden er et par træk foran modparten. Du analyserer alt i din hverdag, og det giver dig den fordel, at du kan tage højde for næsten enhver situation. Du ved, hvad du vil have og har ikke noget problem med at gå direkte efter det. Heller ikke når det er personlige kontakter, det drejer sig om. Du vil trives med arbejdsopgaver, hvor du får mulighed for at indhente og videregive oplysninger, og din store intellektuelle spændvidde gør dig til en spændende og eftertragtet samtalepartner.

Juni: Du har ikke så meget energi i denne periode, så du vil være tilbøjelig til at økonomisere med kræfterne og få andre til at overtage nogle af dine forpligtelser. Hvis du har mulighed for det, vil tidspunktet være ideelt til en ferie, for du har behov for at være lidt god ved dig selv. Du har lettere adgang til din fantasi, og din æstetiske sans er forstærket, så enhver form for kreativ udfoldelse vil give dig personlig tilfredsstillelse. Du vil også gerne se mennesker omkring dig, men hvis du inviterer, må du hellere få nogen til at hjælpe med det praktiske.

Ved astrolog Birgit Skram

Klik dit horoskop frem
Du kan også læse dit horoskop på oestrogen.dk:
Det daglige horoskop
Det ugentlige horoskop
Det månedlige horoskop

Få dit daglige horoskop på sms
Sådan gør du: Send koden, der står herunder, i en sms til 1266 og modtag efterfølgende dit daglige horoskop hver morgen de næste syv dage. Er du f.eks. løve, så send UHH LØVEN til 1266, eller er du tyr, så send UHH TYREN til 1266 osv. Pris: 5 kr. + alm. sms-takst i alt for alle syv dage.

Tilbage til horoskop oversigten...