Vædderen

Tirsdag, 31. marts 2009
af Redaktion
Horoskop for 30. marts – 29. juni 2009

Vædderen: 21. marts - 20. april
April: Du går ind i en dejlig måned, hvor du har let til latter og en humoristisk tilgang til tilværelsen, der skaber en god stemning overalt. Du vil helst kun se det smukke i livet og er derfor tilbøjelig til at lukke øjnene for de hårde kendsgerninger. Du bliver let rørt og kan få nogle særlige oplevelser i forbindelse med kunst, musik og natur. Hele perioden vil sætte fokus på det, der bringer glæde ind i hverdagen, og du vil nok opdage, at du får lyst til at prioritere lidt anderledes og tage din egen trivsel og livskvalitet mere alvorligt, end du har gjort hidtil.

Maj: Du har svært ved at skjule dine følelser i denne periode, og det kan både sætte liv i hverdagen og skabe lidt turbulens. Du har ingen tålmodighed, når der er noget, der har fanget din interesse, og det, du vil have, kan du ikke vente med at få til i morgen. Din rastløshed og dit høje tempo kan både imponere andre og stresse dem, alt efter situationen. Du lader dig let begejstre for nye mennesker, men har svært ved at træde et skridt tilbage i samvær med andre. Du er tilbøjelig til at mene, at alting går bedst, når det er dig, der trækker i trådene.

Juni: Du vil have særlig stor glæde af at dyrke dine nære forhold i denne periode. Du er meget udadvendt og god til at fremhæve andres bedste sider og få dem til at blomstre. Det giver dig tilfredshed at gøre noget for andre, og det betyder ikke så meget for dig, at du får anerkendelse eller er den, der styrer slagets gang. Et nyt samarbejde kan komme på tale, og det kan ændre dit syn på dig selv og dine evner i en positiv retning. Økonomien er generelt god og giver dig mulighed for at tage initiativ til nogle ændringer, du længe har overvejet.

Ved astrolog Birgit Skram

Klik dit horoskop frem
Du kan også læse dit horoskop på oestrogen.dk:
Det daglige horoskop
Det ugentlige horoskop
Det månedlige horoskop

Få dit daglige horoskop på sms
Sådan gør du: Send koden, der står herunder, i en sms til 1266 og modtag efterfølgende dit daglige horoskop hver morgen de næste syv dage. Er du f.eks. løve, så send UHH LØVEN til 1266, eller er du tyr, så send UHH TYREN til 1266 osv. Pris: 5 kr. + alm. sms-takst i alt for alle syv dage.

Tilbage til horoskop oversigten...