Vi fryder og mætter med kæmpe tarteletter

Torsdag, 30. november 2017
af Mary Steengaard, foto: Henrik Bjerg
På den lillebitte ø midt i Horsens Fjord har ægteparret Lene og Hanne bygget et eventyr op, hvor både smagsløg, øjet og fantasien får én på opleveren. Hele familien nyder at kræse for gæsterne, men pas på, for drille-lysten er stor.

– Rekorden er fem styk!

At nogen har formået at sætte intet mindre end fem eksemplarer af den ret til livs, som i al sin pragt udfylder en hel middagstallerken og ligner en mellemting mellem en stor fuglerede og en vulkan i udbrud, er simpelthen ikke til at fatte. Ved smagen af den første bid kryber en forståelse dog ind, for aldrig har den gamle ret, der oprindeligt stammer fra Frankrig, smagt bedre! Nu er det let at begribe, at folk kommer fra nær og fjern til Alrø for at nyde anretningen, der i Danmark mest serveres ved påske- og julefrokoster.

På den 35 kvadratkilometer lille ø midt i Horsens Fjord har ægteparret Lene Henriksen og Hanne Ovesen med deres familie siden 2010 inviteret indenfor i deres helt specielle eventyrland og frydet sig ved gæsternes begejstring over stedets trækplaster: kæmpetarteletten!

– Det er jo helt fjollet, så vilde folk er med vores specielle menu, som kun består af tarteletter, fortæller Lene, der trods det, at hun hele sit 55-årige liv har elsket mad, først for otte år siden gjorde en drøm til virkelighed, da hun og Hanne købte en gammel gård på Alrø.

Se også: Opskrift på hjemmebagte tarteletter

Smagen af barndom

Lene, der størstedelen af sit liv har arbejdet med udviklingshæmmede mennesker, og Hanne, som er uddannet cand.scient i fysik og matematik, blev i 2008 enige om at udfordre skæbnen og kaste sig ud i noget helt andet end det, de var vant til at lave.

– Vi kørte rundt og ledte efter det rette sted, som skulle have plads til en café, men også kunne bygges op som et slags oplevelsesunivers, og da vi endelig landede her på øen, faldt vi pladask for denne gård.

Det tog parret et års tid at få renoveret deres nye ejendom.

– Vi knoklede sammen med mine tre piger fra et tidligere forhold og svigersønner, og den første april 2010 kunne vi slå dørene op for de første gæster. Vi havde været lidt nervøse for, at den specielle menu måske ikke var nok til at trække folk til huse, men den nervøsitet blev gjort totalt til skamme allerede på åbningsdagen, hvor der var fuldt hus.

– Vi havde kun en 5-liters gryde, og det var jo rent til grin, for den var lynhurtigt tom, så jeg måtte ud et par gange og købe flere ingredienser til fyldet.

Idéen med tarteletterne opstod, fordi både Lene og Hanne syntes, at de ville servere et rent og skært barndomsminde.

– Vi ville ikke bare lave en almindelig café, som der jo findes så mange af. Vi ville lave noget stort og unikt, noget, som folk ville hygge sig med og snakke om. Og så var det, jeg kom til at tænke på de lækre tarteletter fra barndommens julefrokoster.

Parret fik hurtigt en aftale med en bager, der kunne levere selve tarteletten, som Lene havde designet i overstørrelse.

– Fyldet laver vi selv fra bunden og naturligvis med ordentlige råvarer.

Efter en forrygende åbningssæson er det bare gået én vej på Café Alrø.

– De første par år holdt vi kun åbent i weekenderne, men vi fandt ud af, at vi blev nødt til at udvide åbningstiderne. Allerede året efter var det heller ikke nok – vi måtte afvise for mange – så vi fik bygget en pavillon, der gav os ekstra pladser. Og i sommer inddrog vi så vores egen privatbolig og flyttede til et hus i den anden ende af øen.

Se også: Opskrift på tarteletter med høns i asparges

Fis og ballade

Det er ikke kun tarteletterne, der lokker folk til Alrø.

– Vi laver rigtig meget fis og ballade, og så nyder både jeg og to af mine døtre, Janne og Mathilde, at lave kunst, så vi har dekoreret stedet både ud- og indvendigt, så folk har mulighed for at få en oplevelse eller et godt grin.

Et godt grin er faktisk lige nøjagtig det, der tager imod gæsterne, når de træder ind på den store gårdsplads.

– Jeg har noget med sten, og jeg fik heldigvis lov til af de lokale at placere syv store sten hen over øen med forskelligt kunstværk på, og den ene står så her på vores egen gårdsplads pyntet med Murerhans’ gamle gebis. Jeg havde hørt, at han skulle have nye tænder, og da jeg så mødte ham hos købmanden, spurgte jeg, om jeg ikke måtte købe de gamle. Det måtte jeg godt. De kostede en tartelet for overmunden og én for undermunden.

Læs også: Kærlighed til hinanden og vandet

Sludrer med gæsterne

Lene når også altid lige en runde hos gæsterne, så hun kan fortælle lidt om den ø, hun og hele hendes familie er kommet til at holde så meget af.

– Jeg ville rigtig gerne have mere tid til at sludre med gæsterne, men også til at lave mere kunst, for det er så sjovt at bruge fantasien, og kunst behøver ikke koste ret meget. For eksempel lavede jeg ved OL sidste år sammen med et par af mine syv børnebørn koen Rio af plastikstrimler, som I ser ude på gårdspladsen, fordi sejlerne jo kæmpede med at skulle sejle rundt derovre i Rio i en masse plasticaffald. På den måde får gæsterne både noget sjovt at se på og en lille eftertanke med sig hjem.

Rekordindehaveren i tarteletspisning fik i hvert fald noget med sig hjem.

– En ordentlig mavepine, griner hele familien, som aldrig anbefaler, at man spiser mere end en enkelt. – Vi fortæller tværtimod alle gæster, at det er i orden at levne.

Du kan lige nå det

Alrø åbner igen den 10. marts, men lørdag den 2. december kan du nå at smage de berømte kæmpe-tarteletter. Læs mere på: cafealroe.dk