Mormor og morfar blev reserveforældre

Der skal meget til, før morfar tier stille. Hans børnebørn ved, at han driller rigtig meget, og resten af familien ved også, at den mand stort set aldrig sidder stille og da langt mindre tier stille.

Men når man snakker om dengang, hans datter, Lotte, fik leukæmi, og det ikke var sikkert, at hun ville overleve, bliver han stille. Han bryder sig ikke om, at andre skal se det, så han tørrer diskret en tåre væk i øjenkrogen. Det endte godt. Lotte Lybek er tilbage hos sin familie i Bogense. Mormor og morfar, Mary og Asger Jepsen , bor i deres eget velholdte hus i Bogense, og et par gader længere væk bor Lotte og Michael med deres tre børn.

Da Lotte var syg, flyttede mormor og morfar ud af deres eget hus og over i Lotte og Michaels hus, for nu skulle de være reserveforældre for deres tre børnebørn.

Kender du også Danmarks bedste bedste? Indstil ham eller hende her..

I næsten et år kørte morfar børn til bøjletandlæge, skoler, håndbold og så videre og så videre. Mormor lærte at forstå hvad "skoleintra" er, og begge to måtte de genopfriske deres egen skolelærdom, når det gjaldt om at lave lektier. Kort sagt: De to pensionister havde pludselig ansvaret for tre børn i skolealderen, og det kan være en ordentlig mundfuld for alle. Især bedsteforældre. Derfor har Lotte indstillet sine forældre til at være "Danmarks bedste bedster".

Pas på morfar

I Bogense på Fyn er de født, og her bliver de boende. Den eneste i familien, der har valgt at bo et andet sted, er Lottes bror, Jørgen . Det har de tilgivet ham for - men når det gælder, er de en familie med et ubrydeligt sammenhold. Sådan skal det være, siger Mary og Asger og vifter afværgende med hænderne, når man snakker om at være særlig gode bedsteforældre. Man hjælper da hinanden, siger de - det har de altid gjort. Også da Lotte blev syg første gang .

- Jeg var 27 år, da jeg fik lymfekræft i 2001, så jeg fik fjernet en knude. Michael og jeg ville gerne have børn, men efter behandlingen var vi nødt til at have lidt hjælp, og det endte så med tvillingerne, Tobias og Cecilie. Året efter kom Simone, og så havde vi huset fuldt, siger Lotte.

Kender du også Danmarks bedste bedste? Indstil ham eller hende her..

Mary og Asger blev fuldstændig over hals og hoved forelskede i deres børnebørn. Det er helt fantastisk at blive bedsteforældre , og Mary og Asger var mere end parate. De elskede deres tre små unger fra den første dag i deres liv, og børnene er altid mere end velkomne hos Mary og Asger. Og noget tyder på, at børnene også elsker deres bedsteforældre.

"Det er spild af tid at behandle børn ordentligt. De kan jo alligevel ikke huske det", siger morfar og kigger drillende på Simone. Hun ryster opgivende på hovedet, for hendes morfar er nu noget for sig selv, synes hun sommetider. Men det er også hende, der kommer herover, så morfar kan hjælpe med at holde, når hun skal træne gymnastik - og det er også her, de spiller fodbold, siger Tobias med et sideblik til mor. Hun har nemlig forbudt dem at spille vildt med morfar. Hun synes, han skal passe på sig selv , for han er blevet lidt skrøbelig, synes hun. Den , der viste sig at være mest skrøbelig, var faktisk Lotte selv, for hun blev syg igen i december 2015.

Lotte bliver indlagt

- Jeg havde haft smerter i musklerne et stykke tid. Jeg havde været på skadestuen flere gange, fordi jeg havde så ondt, men de kunne ikke give nogen forklaring på det. Min egen læge ville have, jeg skulle scannes, men det kunne ikke lige lade sig gøre - der er jo ventetid i systemet, men jeg kom så alligevel videre til Middelfart Sygehus, der lavede en scanning og gav mig besked på, at jeg havde galdesten, siger Lotte.

Men Lottes læge var ikke den, der gav op. Hun mente bestemt, Lotte skulle til flere undersøgelser, og den 30 december kom hun til Odense Universitetshospital(OUH), hvor hun fik en PET-scannng. Denne gang fik hun en helt anden diagnose.

- Jeg havde Akut Lymfatisk Leukæmi. Jeg gik fuldstændig i chok. De sagde også, at det ikke havde noget at gøre med , at jeg før havde haft lymfekræft, men jeg syntes, det var så uretfærdigt, at jeg blev ramt to gange af en alvorlig kræftsygdom. For det var alvorligt, sagde de. Jeg skulle indlægges omgåendee og i gang med kemobehandling, siger Lotte.

Nytårsaften 2015 mens Dronning Margrethe holdt sin nytårstale, blev Lotte indlagt på RigsHospitalet sammen med Michael, der havde lovet at være hos hende. Samme aften startede hendes kemobehandling. Samtidig sad Simone, Tobias og Cecilie sammen med mormor og morfar i huset i Bogense. Mormor havde lavet børnenes livret, hamburgerryg, men ingen kunne rigtig spise noget. Det var en helt forkert nytårsaften.

Bedsterne flytter ind

Den nytårsaften blev mormor og morfar reserveforældre. Der var ikke diskussion om det. Lotte havde brug for, at Michael var hos hende. Men Lotte havde også et stort ønske om, at børnene ikke skulle have ødelagt deres hverdag . Hun ønskede det bedste for børnene, og hvor kunne de få mere tryghed end hos mormor og morfar?

Derfor flyttede morfar og mormor ind. Heldigvis var de lige gået på pension, så de havde tiden til det - og mormor var ikke bleg for at forkæle sine børnebørn med et mindre kagebord efter skoletid. Der skulle mad på bordet, lektier skulle ordnes og tøj vaskes. Hverdagen skulle fungere, uanset hvad..

- Vi vidste godt, at Lotte var alvorligt syg. Vi skjulte ikke noget for børnene, men vi gjorde vores bedste for at vise, at vi troede på fremtiden, at det nok skulle gå, siger Mormor. Når morfar næsten ikke kunne holde ud at tænke på det, gik han i gang med at reparere på huset. Når man er tidligere snedker og pedel, er det rart at bruge hænderne og ordne noget, for hvordan kan man snakke om, at ens datter måske skal dø, og at tre børn og deres far skal klare sig selv? Det kan man ikke. Man kan kun håbe.

"Vi får en dårlig barndom, hvis vores mor dør, sagde Simone en dag, og så gjorde de alle sammen deres bedste for, at den barndom alligevel ikke skulle blive så dårlig.

En særlig bror

På hospitalet gjorde Lotte også sit bedste for at komme hjem igen. Michael fik plejeorlov et halvt år og så sin kone få kemo, han så hende kæmpe og svinde ind til 50 kilo. Han så hende miste sine muskler, men han så også hendes uanede kræfter, for hun ville hjem til sine børn. Planen var, at Lotte først skulle igennem et antal kemobehandlinger, og så skulle hun have en knoglemarvsdonation - og heldigvis passede hendes bror, Jørgens, celler sammen med hendes. Den 12 maj 2016 blev Lotte transplanteret med Jørgens gode og raske celler.

I et halvt år boede morfar og mormor hjemme hos børnene. Mange, mange gange rejste de med børnene på besøg hos deres mor, både da hun var indlagt i Odense og senere, da hun blev transplanteret på RigsHospitalet i København. Her overnattede de hos morbror, Jørgen, der nu fandt ud af, at hans lille lejlighed på 62 kvm. alligevel var stor nok til at rumme en hel familie.

Transplantationen gik godt, men Lotte har senere været indlagt med væske i lungerne to gange. Hun er hjemme nu, hun er stadig sygemeldt, men ikke så længe mere. Lotte klarede det, men uden familien var det ikke gået.

- Jeg kan ikke sige nok tak for det, mine forældre har gjort for os, siger Lotte. Jeg kan heller ikke takke min bror nok for, at han var min donor. Men jeg kan elske dem ,og vi kan være der for hinanden.

Morfar siger ikke så meget - det eneste, han bare ikke vil bydes, er at passe børnebørnene hund. Den fælder nemlig, og morfar hader hundehår, så mere tolerant er han altså heller ikke...

Læs også om en anden bedstemor