Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Hvad er du optaget af lige nu?
– Mit countryalbum, som kort og godt er blevet til på grund af efterspørgslen. Når jeg er ude at optræde, synger jeg ikke kun dansktop, men alt fra pop til jazz. Og når jeg har sunget countrysange som ”Rose Garden” og ”Crazy”, har publikum bagefter spurgt, om ikke jeg har udgivet dem på cd. Så jeg besluttede at lave en countryplade kun med superhits. Country er jo dybest set dansktop på engelsk, men jeg tror faktisk, at jeg med cd’en kan nå bredere ud end normalt. Ikke alle er klar over, hvad jeg kan som sanger, men hvis nogen har et bredt repertoire, er det mig. Jeg har sågar sunget Edith Piaf på fransk på en café i Paris, da jeg var på indkøbstur dernede med min veninde.
Hvad er det bedste ved dit job?
– At optræde for glade mennesker. Hvis ikke folk begiver sig hjemad i godt humør, har jeg på sin vis fejlet. Men jeg oplever ofte, at der kommer en over bagefter og siger noget i stil med ”Jeg mistede min mand for nogen tid siden, men i dag føler jeg mig glad for første gang i lang tid.” Oplevelser af den type er det hele værd.
Og det værste?
– Lange køreture om natten. Vi overnatter aldrig ude i landet. Min mand Claus, der er med som lydmand og chauffør, insisterer altid på at køre mod Holbæk med det samme. Selv, når vi står i Nordjylland klokken et om natten. Men så sparer vi jo også de penge.
Hvad gør du, når du skal slappe helt af?
– Løser sudoku. Og ”hovedbrud” af den type, der findes i bøger som ”Logisk tænkning” og ”Fleksibel tænkning” af Charles Phillips. Den slags er jeg god til.
Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?
– Jeg lever stadig højt på Dansktop Prisen 2016 i Herning. Ikke fordi jeg selv var en del af det og fik en pris, men fordi det simpelthen var et fantastisk show. Jeg fortæller vidt og bredt om det og siger til alle, at de endelig ikke må gå glip af det til næste år.
Se tilbage på det flotte show i Boxen i Herning her.
I Familie Journal nummer 21, der er på kioskernes hylder fra mandag den 23. maj til søndag den 29. maj 2016, kan du ydermere læse om Lottes kæledyr samt hendes forhold til sport og motion.