Nyt liv til et gammelt håndværk

Broderi kan være meget mere end klassiske klokkestrenge og oldemors blomstrende duge og stofservietter. Det kan også være et personligt, udtryksfuldt håndværk – som er genialt til dekoration, til upcycling og som en lappeløsning.

Det mener Karen Marie Dehn, der er uddannet håndarbejdslærer og igennem 30 år har undervist i arbejdet med tekstiler – herunder særligt frihåndsbroderi.

– Broderi begyndte at snige sig ind i modebilledet for 12-15 år siden, og jeg kunne godt lide det, jeg så. Siden har jeg dyrket det rigtig meget og fundet en opdateret måde at gøre det på. Jeg vil gerne bringe broderi med ind i fremtiden, hvor man kan bruge det til noget. Vi skal brodere på T-shirts, jeans, skjorter og andet, vi bruger, og som kan trænge til nyt liv. Og så er det et genialt håndværk til at lappe noget og på den måde gøre det brugbart igen, siger Karen Marie.

Lige nu er hun aktuel med sin bog, ”Broderi’’, hvor hun forsøger at børste støvet af det traditionelle broderi, som mange kender det. Med guide, teknikker og opskrifter på hvordan man kan brodere fortællinger på sit tøj uden, at man nødvendigvis behøver at være en erfaren brodøse.

– Broderi er faktisk et let håndværk. Det er meget begyndervenligt sammenlignet med f.eks. strik, hvor et par udtagninger, der er strikket forkert, kan få konsekvenser for hele pasformen. Men en bunke frie sting derimod giver uanede muligheder for at male med garn. Det gør ikke så meget, hvis blomsterne svajer mere til højre, eller pindsvinets pigge stikker lige op end planlagt. Det ved kun du. Det bliver bare mere personligt, og jeg synes, udtryk og farver er langt mere interessante end, at man har broderet efter en bestemt teknik.

Karen Marie Dehn er, som hun selv formulerer det, så heldig at være født ind i en familie, der var kreativ. Hendes far var reklametegner, og hendes mor strikkede og syede tøj til Karen Marie og hendes to søskende. Det samme gjorde Karen Maries mormor.

Så der var altid stofrester og noget at tegne med på det store arbejdsbord i hjemmet – og ikke mindst kvalificeret hjælp at hente, hvis håndarbejdet drillede. På biblioteket lånte hun bøger af Lis Paludan, der i 1970’erne og 80’erne var én af landets førende og mest kendte håndarbejdseksperter.

Senere i sit voksenliv mødte hun sin store inspirator, og i dag kalder hun Lis for sin sjæleven, som hun stadig ses med. Som 22-årig begyndte Karen Marie at studere på Håndarbejdets Fremmes Seminarium, som hun dengang fandt alt for gammeldags og håndværkspræget til hende.

Siden fandt hun sin egen vej og rum i håndarbejdet, hvor hun har det godt. Som selvstændig har hun gennem årene skabt et stort antal design til danske og udenlandske magasiner og afholder workshops i broderi både fysisk og digitalt. Hun har også sin egen YouTube-kanal, hvor hun guider og viser teknikker til broderi. Der er f.eks. videoer om alle de sting, som man bliver præsenteret for i hendes nye bog.

– Videoerne kan være en god støtte i processen med at lære at brodere. Jeg plejer at sige, at min YouTube-kanal er min hjælpelærer, for der kan man spole tilbage lige så mange gange, man har brug for at få det vist igen og igen.

Ro i systemet

På den måde er det også et langsommeligt håndværk. Man skal ikke regne det ud i tid, siger Karen Marie, der oplever, at hun kommer i flow, når hun er fordybet i stingene.

– Det giver en ro i systemet. En af mine kursister, der er læge, gik med et pulsur på, og hun fortalte, at hendes puls var allerlavest, når hun broderede. Man er tvunget til at gøre det langsomt, og det kan virkelig noget for ens mentale tilstand.

Under coronanedlukningen i 2020 blev den dog udfordret, da samtlige workshops og kurser blev aflyst, og hun følte sig ekstra sårbar som selvstændig. Hun sad i sit sommerhus, var bange og anede ikke, hvad hun skulle gøre. Som en indskydelse lavede hun hashtagget #broderetkærlighed på Instagram, og hver morgen lagde hun et nyt bogstav ud og et nyt sting – og blev væltet omkuld af kærlighed, der strømmede tilbage.

– Alle havde det som mig og sad derhjemme uden at have noget at lave. Mange skrev til mig, at de ventede på mit bogstav hver morgen, og jeg fandt ud af, at det betød noget for nogen og i høj grad også for mig. Broderiet skabte simpelthen et fællesskab blandt os og samlede os som mennesker. Det var ret stort at opleve, og det er også derfor, at jeg synes, håndværket skal videre i historien. Bare på en ny og moderne måde. Det fortjener det.