Puslespil er en lise for sjælen

Familie med puslespil

– Jeg har lige den brik, der skal sidde dér!
8-årige Harpa vifter glad en lillebitte papbrik i luften, inden hun med stor selvsikkerhed placerer den midt i en masse andre lignende og veltilrettelagte brikker.
Langsomt, brik for brik, vokser det rene eventyr frem for øjnene af os, mens Harpa som den største selvfølge finder rundt i denne moderne udgave af det ældgamle spil, der angiveligt kan spores helt tilbage til 1760’erne.

– Puslespil er virkelig en gammel beskæftigelse, og i England producerede man dengang udgaver i form af kobberstik, som var klæbet på tynde træplader og derefter blev savet ud, fortæller projektleder Pernille Nyvang Sørensen, 35 år, der er blevet så interesseret i fænomenet, at hun har besluttet at skrive en bog om puslespil. 
Tydeligt er det her hos den lille dansk-islandske familie i Søborg, at den meget afholdte fritidsbeskæftigelse stadig har sin berettigelse.

– Både jeg selv og mine børn elsker at lægge puslespil, fortæller Harpas mor, 31-årige Ólöf Erla Hauksdóttir, der har en speciel kærlighed til spillet.

Læs også om Cathrine, der opfandt familiespillet "Fjummergøj"

Godt at være unyttig

– Jeg har lagt puslespil, siden jeg var ganske lille. Vi så ikke meget tv, og min mor gik meget op i, at vi ikke bare skulle sidde passivt, så vi havde mange skønne timer sammen omkring brikkerne. Derfor er det jo skønt, at mine børn og jeg også kan nyde den hyggelige form for samvær.
Men det er ikke kun hyggen, der spiller en rolle hos familien.

– Puslespil er fantastiske, fordi de kan så meget andet end bare at skabe hygge. Jeg bruger dem i høj grad også til at hjælpe mig selv, fordi jeg er ramt af stress, og det er en god måde at komme ned i gear på. Jeg har haft virkelig travlt og har sådan en idé om, at man skal være konstant produktiv, så jeg skal virkelig øve mig i at være unyttig og slå hovedet fra.
Ólöf griner.
– Faktisk blev jeg så glad, da selve dronningen i sin nytårstale opfordrede os alle til at skrue lidt ned for tempoet og af og til gøre noget unyttigt af den ene grund, at vi har lyst til det. Evnen til at afhjælpe stress er ifølge Pernille kun én af puslespillets mange egenskaber.

Uanede muligheder

– Siden jeg besluttede at skrive bogen og i den forbindelse oprettede en Facebookgruppe, har jeg hørt mange spændende historier fra folk med alle mulige udfordringer, som puslespillet på sin egen måde hjælper med. Det virker umiddelbart, som om der er uanede muligheder. Personalet på plejecentre eller psykiatriske afdelinger kan drage fordel af at bruge det sammen med patienterne. Jeg hører, at demente har stor glæde af at lægge puslespil og i den forbindelse genvinder noget af deres sprog, og som Ólöf nævner, kan de frem for alt bruges som en fantastisk måde til at bringe familier sammen om noget sjovt fællesskab.

Læs også om Daniel, der har verdens største puslespil

Terapi mod angst

Pernille stødte på sit første puslespil som voksen.
– Jeg var for to år siden ligesom Ólöf sygemeldt med stress fra min stilling som produktionschef hos Novo Nordisk og havde nu en ledig periode, hvor jeg tog min dengang 3-årige søn Arthur med til Japan i fire uger.

Vi kom forbi en japansk puslespilsbutik, og der fandt jeg mit første – og ovenikøbet selvlysende – puslespil.Pernille blev hurtigt klar over, hvilken effekt puslespillet havde på hendes stress, og hun blev nysgerrig på at undersøge, hvordan spillet kan bruges inden for forskellige områder.

– Det virkede utrolig afslappende, og så var der jo den super sideeffekt, at Arthur også syntes, det var sjovt. Jeg lavede en Facebookgruppe, hvor der lynhurtigt tikkede beretninger ind fra mange mennesker, der brugte puslespil til alt muligt forskelligt, blandt andet som terapi mod både angst og depression.
Samtidig oplevede Pernille, hvordan hendes egen omgangskreds blev grebet.

Sammen med familien

– Da min kæreste oplevede, at jeg var begyndt at lægge puslespil, syntes han, at jeg var skør. Og da vi besøgte min søster og svoger i England, havde vi også et puslespil med – inden længe sad de så også og puslede.
Pernille vil rigtig gerne høre fra mange flere, der har erfaring med at lægge puslespil.

– Vi lever i en tid, hvor utrolig mange teknologiske tingester kræver og tiltrækker vores opmærksomhed, og det er i dag bevist, at puslespil øger vores kognitive funktion og netop tilbyder en metode til at dyrke afslapningens kunst, samtidig med at vores hjerne bliver tilfredsstillet.
I hjemmet i Søborg udnytter hele familien puslespillets gode egenskaber.

– Vi har puslespil overalt i huset, og også min ”bonusdatter” Asta på 9 år og lille Luna på halvandet år elsker at pusle med brikkerne. Det er supergodt for hjernecellerne, og Harpa er for eksempel helt vild med en udgave, der hedder Wasgij, som er det engelske ord for puslespil stavet baglæns. Her viser forsiden ét billede, og man skal så lægge brikkerne, så de viser scenariet i nærmeste fremtid.

Pernilles plan med bogen er, at den skal indeholde forskellige informationer om det gamle spil.
– Jeg tænker en introduktion til, hvordan man kommer i gang med at lægge puslespil, hvilke motiver og mærker der findes og er værd at gå efter, gode råd og tips til begynderen og den letøvede. Men absolut også en gennemgående vinkel på, hvordan det at sysle med puslespil påvirker sindet og hjernen. Den kommer blandt andet også til at indeholde interview med psykologer og hjerneforskere.

Hos familien i Søborg er ingen i tvivl.
– Vi har slet ikke tal på, hvor mange puslespil vi har lagt, og det gør os bare glade og afslappede at have noget så dejligt at foretage os både hver for sig og ikke mindst sammen.