Ritt Bjerregaard: Jeg bestemmer selv, hvornår jeg skal dø

– Vinteren efter, at min mor døde, gik jeg en tur i Botanisk Have. Der var ret meget sne, og jeg er helt sikker på, at jeg pludselig hørte min mor sige: ”Nej, du kan da godt forstå, at det ikke ville have været noget for mig med sådan en vinter!” Og så tog jeg mig selv i at gå og snakke højt: ”Nej, det kan jeg da tydeligt se!”

Den lille anekdote kunne antyde, at Ritt Bjerregaard tror på et liv efter døden, men det er på ingen måde tilfældet.

Tror ikke på liv efter døden

– Den lille snak fra min mor i Botanisk Have er jeg helt sikker på, foregik inde i mit hoved. Jeg tror ikke på et liv efter døden, er ikke medlem af Folkekirken, og jeg tror ikke på Gud, fortæller den 75-årige eks-politiker, der – som på de fleste andre områder af tilværelsen – også har en ret stålsat holdning, når det gælder døden.

– Jeg tror heller ikke, at jeg møder mine forældre i en eller anden himmel bagefter. Til gengæld føler jeg, at de lever videre i mig, og det er sådan, det er.

Parat til at rejse

Den kontante opfattelse indebærer også en klar indstilling til begrebet ”aktiv dødshjælp”.

Læs også om Ketty Hjøllung, der også ønskede at hjælpe sin mand med at dø

– Jeg har en meget kraftig mening om, at det enkelte individ selv skal have mulighed for at tage stilling til, om livet er værd at leve eller ej. Jeg synes, det skal være en ret at kunne sige: Nu har jeg sådan set levet længe nok, og jeg synes, at det, der er tilbage for mig, ikke er meget værd.

Aftale med sin mand

Ritt, der tidligere på året fik den barske besked, at hun er uhelbredeligt syg af kræft, har selv en fast aftale med sin mand, historikeren Søren Mørch, om, at de vil hjælpe hinanden, når tiden kommer.

– Det havde vi allerede talt lidt om, inden jeg blev syg, og vi har det begge godt med tanken. Hvis det ikke kan lade sig gøre i Danmark, er jeg parat til at rejse til selvmordsklinikken i Schweiz, som andre danskere har gjort før mig.