Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Tvillingerne: 22. maj - 21. juni
Oktober: Du går til tingene med en vis alvor i denne måned, og du har høje forventninger til dig selv. Der er mange nye muligheder, der åbner sig for dig, men du kan veksle mellem optimisme og pessimisme, og det gør det svært for dig at finde en stabil arbejdsrytme. Du trives bedst, når du får lov til at udfolde dig uden faste tidsrammer, og en hjemmearbejdsplads vil passe dig godt. Nogle uoverensstemmelser i familien, der har givet anledning til en lidt anspændt atmosfære i nogen tid, vil blive bragt ud af verden, og du vil få et roligt og rart hjemmeliv.
November: Denne måned vil være den bedste periode for dig i efteråret, og du vil både have et højt energiniveau og stærke følelsesmæssige bånd til dine nærmeste. Du forstår at dyrke dine egne interesser, uden at familie og venner føler sig forsømt. På arbejdspladsen kan du tage nogle nye initiativer, der skaber større arbejdsglæde, og du kan få en mere styrende rolle i et team, fordi du er i stand til at tilgodese alles ønsker. En kreativ interesse eller en kreativ tilgang til dine opgaver kan få betydning for dig i denne tid og give større livsglæde.
December: Også i denne måned har du masser af energi, men der kan opstå situationer, hvor du føler dig presset til at konkurrere, og det kan virke stressende på dig. Privatlivet kan også være lidt turbulent, for der kan dukke nogle problemer op, der har været lagt låg på i nogen tid. Selv om du ikke ønsker ufred, kan du komme til at hælde benzin på bålet, for du kan ikke lade være med at sige sandheden, sådan som du ser den. Det er ikke et problem, du skal løse alene. For at få det bedste ud af situationen er det vigtigt, at alle i familien bliver hørt.
Ved astrolog Birgit Skram
Klik dit horoskop frem
Du kan også læse dit horoskop på oestrogen.dk (link fjernet):
Det daglige horoskop (link fjernet)
Det ugentlige horoskop (link fjernet)
Det månedlige horoskop (link fjernet)
Tilbage til horoskop-oversigten