Vægten

Tirsdag, 30. juni 2009
af Redaktion
Horoskop for 29. juni til 27. september 2009

Vægten: 24. september - 23. oktober

Juli: Der er fokus på familien i denne måned, og der er gode chancer for, at familiens livskvalitet eller økonomiske situation bliver forbedret. Du er meget optaget af personlige værdier, og hvis du har børn, vil det være vigtigt for dig at videregive de vigtigste værdier til dem. En rejse kan give oplevelser, som kan være startskuddet til nye, fælles interesser i familien og bringe jer tættere sammen. Et andet land eller personer fra udlandet kan få en betydning for dig i denne periode, og oplevelsen kan sætte gang i nogle nye ideer og tanker.

August: Der kan være et nyt projekt - privat eller på jobbet - der optager dig meget i denne tid. Du har masser af selvtillid og en optimistisk holdning, der giver dig mod på at påtage dig de ekstra opgaver, der følger med. Du er tilbøjelig til at se din hverdag i et lidt eventyrligt skær og kan se noget spændende og underholdende både i dine kontakter og i dine arbejdsopgaver. Du er ikke bange for at tage chancer, og du kan også have held med at stole på din mavefornemmelse, uanset om det er nye bekendtskaber eller et nyt job, du satser på.

September: Denne måned kan være lidt hektisk med mange opgaver, der skal færdiggøres på kort tid. Det er ikke nødvendigvis en stressende periode, men det er afgørende, at du sørger for at få sat tingene i system. Hvis du lader tilfældighederne afgøre, hvordan din dag forløber, risikerer du at løbe fra det ene til det andet, uden at få gjort noget færdigt. Du er meget social og vil helst være omgivet af mennesker, men det er en god ide at holde dit socialliv og dit arbejdsliv skarpt adskilt i denne måned og sørge for så vidt muligt at arbejde på egen hånd.

Ved astrolog Birgit Skram

Klik dit horoskop frem
Du kan også læse dit horoskop på oestrogen.dk:
Det daglige horoskop
Det ugentlige horoskop
Det månedlige horoskop

Få dit daglige horoskop på sms
Sådan gør du: Send koden, der står herunder, i en sms til 1266 og modtag efterfølgende dit daglige horoskop hver morgen de næste syv dage. Er du f.eks. løve, så send UHH LØVEN til 1266, eller er du tyr, så send UHH TYREN til 1266 osv. Pris: 5 kr. + alm. sms-takst i alt for alle syv dage.

Tilbage til horoskopoversigten...