Synet af de kridhvide svævefly, der som slanke fredsduer kredser rundt højt oppe på himlen, giver lidt kriblen i maven.
Har jeg virkelig ladet mig overtale til en flyvetur i en af dem?
På vej i bilen mod Midtsjællands Svæveflyveklub er stemningen en anelse spændt, mens fotografen og jeg diskuterer, om det er muligt at få taget nogle billeder i luften.
Som beroligelse husker vi lige, at vi med et opkald til firmaets forsikringsselskab dagen før konstaterede, at vi er godt forsikret, hvis uheldet skal vise sig at være ude denne dag. Så pyt!
Hvor er det let at være kåd! Og på nuværende tidspunkt er det kun en smule hjertebanken og lidt svedige håndflader, der generer vores planlægning af, hvordan vi skal gribe opgaven an.
Hvordan er udsigten?
Vel fremme ved den 80 år gamle svæveflyveklub bliver vi budt hjerteligt velkommen af et par instruktører samt to ”almindelige” svæveflypiloter.
Synet af de smukke svævefly, der står spredt på den grønne græsflade, tager vejret lidt fra os.
Hvordan mon udsigten er deroppe fra? Kan man koncentrere sig om at nyde det og glemme alt om, at vi absolut ingen motorkraft har og skal svæve helt frit kun båret oppe af vinden?
– Så lad os komme i gang, opfordrer Thomas, da de to instruktører er blevet enige om, hvordan vi skal flyve omkring hinanden, så filmmulighederne bliver bedst.
Den tunge faldskærm bliver spændt grundigt fast og bliver pludselig en rigtig god ven, ved tanken om at lige om lidt er det udelukkende naturens egne kræfter, der bestemmer, hvordan den forestående flyvetur bliver, og om vi bliver oppe i luften eller…
Læs også om flypiloten Heidi, der overvandt sin højdeskræk
Piloten bestemmer
Velplaceret og fastspændt i flyets forreste sæde i absolut jordhøjde og med Thomas’ klippe-rolige væsen i ryggen bliver jeg dog lidt klogere.
– Det er udelukkende piloten, der styrer og bestemmer, hvordan turen foregår, fortæller Thomas.
Thomas fortæller lidt mere, før turen starter.
– Hemmeligheden ved svæveflyvning, som ved drageflyvning, er at finde disse opadgående luftstrømme og cirkle inde i dem.
Det lyder nemt. Thomas får omtrent talt mit hjerte helt til ro, men så kommer afgangssignalet.
Fryd og skræk
– Er du klar? Du skal vide, at lige pludselig går det meget stærkt!
Motorspillet, der står i enden af startbanen, og som er forbundet med flyet med en stålwire, trækker os fremad og dermed opad, og meget brat spændes wiren. I løbet af det første sekund suser vi henad græsset, i det andet er vi i luften, og det tredje bringer os højt op mod skyerne.
En brusen blandet af fryd og skræk skyller gennem min krop, og da wiren kappes, og vi helt og holdent overgiver os til himlens egne energistrømme, er følelsen drømmeagtig og helt ubegribelig.
Vi svæver!
Thomas fortæller et eller andet, men min hjertebanken overdøver alt. Jeg må bede ham gentage.
– Lyden fortæller os, om vi er midt i en luftstrøm, og det er jo netop termikken, vi søger.
Thomas drejer flyet skarpt til højre, og vi får øje på fotografens fly. Straks derefter svinger vi venstre om, og mens landskabet dybt dernede glider forbi, går tiden alt for hurtigt.
– Ser du vores landingsbane?
Befippet nikker jeg og forsøger at forberede mig på en anderledes landing, end jeg før har prøvet.
– Jeg styrer landingen meget præcist med de luftbremser, der sidder på vingernes overside, og jeg regulerer glidevinklen med bremserne, så jeg er i stand til at justere præcist, hvornår flyet ”sætter sig”, forklarer Thomas, mens vi hurtigt daler. Da vi rammer græsset, glider vi i fuld fart, indtil flyet endelig står stille.
Bange for at flyve? Bliv ferieklar uden flyskræk
Flere kvinder, tak!
Vel nede skal det himmelske eventyr omgående deles med nogen, der har fuld forståelse, og det har 38-årige Bettinna Toft og 53-årige Jens Binderup, der faktisk mødte hinanden og blev forelskede netop på svæveflyvepladsen.
– Jeg husker tydeligt min første tur, fortæller Bettinna.
– Vi fløj over Frederiksborg Slot, og det var fantastisk. Jeg var meget stille i hele to timer. Det er så betagende at svæve uden motor!
Følelsen deler hun i høj grad med Jens, som har fløjet svævefly i 40 år og til daglig arbejder som flyveleder i Kastrup. Fritiden bruger han som en af klubbens mange frivillige instruktører.
– Sporten i sig selv er noget tidskrævende, og hvis man vil have sit eget fly, kan det også være ret dyrt. Men det er SÅ dejligt, at det er det hele værd. I klubben har vi et utroligt sammenhold og et super hyggeligt, familiært miljø. Vi ønsker os bare nogle flere kvinder i sporten og klubberne! Og det er faktisk sådan, at kvinder flyver bedre end mænd. De er blidere i deres bevægelser og tænker sig mere om, siger Jens med et smil.
Mit køn til trods fik jeg nu ikke tænkt så meget under min nys overståede flyvetur. Men for pokker, jeg vil gerne øve mig deroppe i det blå i begge dele og kan kun opfordre alle andre kvinder til også at prøve en tur!
