Vi er færdige med at være høflige

Hun havde ry for at være en skrap lærer, som man ikke lige kunne bilde noget ind. Det vidste hendes elever udmærket, dengang hun stadig var lærer.

Nu er Anna Christensen 71 og pensionist, og man kan stadig ikke bilde hende noget ind.

En ganske almindelig dag i juni blev Anna ringet op af en mand, der præsenterede sig som Ole Henriksen. Lige da Anna hørte navnet, tænkte hun på, hvad den charmerende Ole Henriksen, kongen af vidundercremer, dog ville hende. Det var ikke ham, forklarede han. Denne ”Ole Henriksen” fortalte, at han ringede fra Vildbjerg politi, hvor han var betjent.

Det viste sig nu at være noget helt andet. Hvis alt var gået, som han havde planlagt, ville Anna nu have mistet en stor del af sit indestående i banken.

Der findes ganske rigtigt en politiinspektør ved samme navn i Midt- og Vestjylland, men det var ikke ham. Den mand, der ringede til Anna, hed ikke Ole Henriksen, og han havde sin egen plan.

– Den falske politimand var flink nok og snakkede som et vandfald. Jeg var allerede mistænksom, men jeg ville jo også gerne vide, hvad han egentlig ville, så jeg hørte efter og ventede på, at han skulle komme til sagen. Han fortalte mig, at en eller anden, som jeg ikke kan huske navnet på, havde oprettet et kviklån i mit navn. Derfor ville han, Ole Henriksen, have mig til at åbne min netbank og se, om alt var i orden. Når jeg så var inde i netbanken, ville han give mig et ”sikkert” kontonummer, som jeg kunne overføre pengene til, fortæller Anna.

Man føler sig så dum

– Jeg blev først lidt nervøs, for jeg havde lige været i netbanken om formiddagen, og kunne der være noget, jeg havde overset? Til sidst sagde jeg til ham, at nu ville jeg afbryde forbindelsen og kontrollere min bankkonto. Så kunne han ringe mig op igen om en times tid. Så var han pludselig ikke så flink mere og mente, at nu ville det gå helt galt med mine penge, men så lagde jeg på. Jeg sad lidt og tænkte mig om, og så vidste jeg jo godt, at han lige havde forsøgt at snyde mig, siger Anna, der bor i et hyggeligt kvarter i Roskilde, hvor hun snakker meget med sine naboer.

Hun tænkte straks, at hun ville gå over til sin nabo, Anne-Lise Marstrand, og fortælle hende om ”Ole Henriksen”.

Men ”Ole Henriksen” havde en travl dag, så Anna havde dårligt sat til rette i Anne-Lises køkken, før han også ringede Anne-Lise op.

– Det var nøjagtig den samme mand, som Anna lige havde fortalt mig om. Han præsenterede sig som Ole Henriksen fra Vildbjerg politi, men jeg afbrød med det samme og fortalte ham, at han lige havde talt med min nabo, så han var gennemskuet. Dér sluttede samtalen, siger Anne-Lise.

Desværre er det ikke alle, der var lige så heldige som Anna og Anne-Lise.

I samme periode blev der ringet til syv forskellige kvinder i nogenlunde samme område. En af dem udleverede sine kontooplysninger og mistede i nærheden af 100.000 kroner.

– Vi meldte opringningerne til det rigtige politi, og vi lagde også en advarsel ud på vores lokale net i vores egen boligforening, så vi kunne gøre vores til, at andre ikke blev snydt, siger Anne-Lise.

– Man føler sig så dum, når man bliver narret. Jeg blev jo netop ikke narret denne gang, men jeg var søreme lige ved at falde i. Manden var flink og omsorgsfuld, han snakkede og snakkede, og jeg fik stort set ikke tid til at tænke mig om. Han fortalte mig hele tiden, at det jo var ”for min egen skyld”, at han bare ville passe på mig og mine penge. Min søn ville have slået mig ihjel, hvis jeg havde udleveret alt til en fremmed, fortæller Anna.

Det havde sønnen nok ikke gjort, men de to kvinder er alligevel lidt irriterede på sig selv over, at de ikke bare afsluttede samtalen med den påtrængende ”Ole Henriksen” med det samme.

– Jeg tror, vi fra den ældre generation generelt er høflige mennesker, der ikke bare ”smækker røret på” med det samme. Vi giver lige folk en chance til at forklare sig, og det skal man ikke med den slags mennesker. Rigtig mange ældre mennesker vil ikke fortælle andre, at de er blevet snydt, men det er forkert. Vi skal netop snakke sammen og anmelde det, så politiet kan gøre noget ved det. Det er jo ikke vores skyld, siger Anne-Lise.

Politiet har endnu ikke fundet den omtalte ”Ole Henriksen”, der har kontaktet flere enlige kvinder i Roskilde området. Man arbejder ud fra, at ”Ole Henriksen” kontakter kvinder med navne, som er typiske for den ældre generation, eller måske finder han sine ofre ved at kigge i foreningslister?

De eneste, der egentlig kan forhindre ”Ole Henriksen” og andre kriminelle i at udnytte ældre mennesker, er faktisk de ældre selv:

– Vi skal blive bedre til at ”smække røret på”, når fremmede ringer og vil have oplysninger om vores konti eller have os til at gå i netbanken. Også når der er nogen, der vil sælge en et eller andet, for man kan da være sikker på, at hvis der er noget, der lyder alt for godt, så er det løgn, siger kvinderne.